apr 29, 2015 | Blog
De ser så søde og uskyldige ud – og det er de jo egentlig også. Men nogle gange, så går der en djævel i dem og de trækker så meget energi ud af deres mor, så det er lige før jeg går hjemmefra i arrigskab.
Ja det er lidt tabu belagt i denne sociale-medie-verden, hvor vi alle gerne vil fremstå som perfekte forældre, perfekte husejere, perfekte karrieremennesker, perfekte ægtefolk, perfekte havemennsker osv. Og jeg er ingen undtagelse, jeg ligger også under for det pres ind imellem, jeg prøver virkelig at arbejde med, at jeg jo godt ved, at alle har deres at slås med og at polere facaden på de Sociale medier ikke løser noget som helst i hjemmet.
Mine fantastiske, skønne og ualmindeligt lækre unger ….. skændes så det brager ….. ja højlydt og noget nær hele tiden ….
Det driver mig til vanviddets rand ind i mellem. Jeg har jo en tillært forestilling fra diverse medier om at et par piger i alderen 10 og 7 år lever side om side som bedste venner, og stiller op i modvind og medvind for hinanden hele tiden. De elsker hinanden ubetinget og smiler sødt og går med i legen når den ene inviterer …..
Bare ikke hjemme hos mig….
Jeg er voksen så jeg ved jo godt at en del af deres opførsel falder tilbage på mig – jeg har fejlet et eller andet sted i opdragelsen – eller har jeg? Er det mon ikke sådan hos de fleste med to piger i den alder? Eller er det virkelig så lyserødt i andre hjem som der skrives om på Facebook?
Mine tøser har selvfølgelig både en engel og en dæmon side – jeg har jo selv lært dem at begge sider er OK, ellers er man jo ikke et helt menneske. Ingen af os er jo kun engle hele tiden selv om jeg godt kunne fristes til at tro det, når jeg scroller ned af væggen fyldt med idyl og lykke. Jeg elsker skam også deres dæmon side – det er jo den der i sidste ende driver dem mod det de selv virkelig gerne vil opnå i livet. Jeg er selv opvokset som noget nær den største pleaser af voksne og autoriteter omkring mig, og det har jo ærligt bidt mig gevaldigt i bagen i mit voksne liv, så det ønsker jeg jo heller ikke at presse ned over mine egne børn…. De må gerne gøre lidt oprør og lære at være dem selv, men kunne de ikke bare en gang imellem droppe skænderierne og bare lege …. Jeg kan jo godt undres, for der sider helt sikkert en læser og tænker: “Jamen børn er jo bare et spejl af de voksne omkring dem” og her må jeg så sige at mit pleasergen for det meste sørger for at jeg ikke skændes med mine omgivelser, det er i hvert fald meget sjældent, og nu kan jeg så mærke at jeg igen komme i oprør indeni for det betyder så, at jeg måske ikke tager en konflikt når en er der, eller tilsidesætter mine egne behov lige til filmen knækker …….hmmm konklusion – go for it kids, skændes i bare, jeg ved jo I elsker hinanden, og jeg håber I får et langt og fantastisk liv hvor I holder fast i jer selv og hvem I er …..
Nå men som kreativ person der lige filosoferer lidt over et dagligt irritationsmoment, så ved jeg jo godt hvad den bedste kur for mig er, når bølgerne går højt, og jeg har lyst til at tage det ene barn og slå det andet med (bemærk, jeg gør det ikke, jeg har bare lyst 😉 …..
Det skal males væk …..
så nu finder jeg grejet frem, en kop god kaffe, lidt god musik, og så har jeg et par projekter, der skal have en kærlig hånd med at blive færdige. Så ved jeg at jeg er helt ladt op igen til de kære små kommer hjem og skændes videre 😉
God dag derude og husk hvis lysten kommer over dig, så giv dig selv tiden – kun du bestemmer over din tid 😉
Og mangler du inspiration, så kan jeg måske hjælpe med et par inspirationsdage – tjek dem her
apr 22, 2015 | Blog
For godt og vel et halvt års tid siden var jeg til fernsering hos Ole Sørensen – Interaktiv Massage i Roskilde. Ole havde bestilt et visionboard som jeg havde malet til ham. Som enkeltmandsvirksomhed kan det nok ikke undgåes at et sådan maleri også involverer en del af privatlivets visioner – det blev i hvert fald tilfældet for Ole.
Og tænk engang – nu har jeg lige hentet dette maleri hjem fra Roskilde – en udvikling er sket og den udvikling vil Ole gerne have at visionboardet afspejler. Så nu skal det udvikles til en version 2.0.
Se det er jo intet mindre end fantastisk ….. både for Ole og for mig 😉
Visionboardet har gjort sit arbejde, nogle af de ting Ole stræbte efter i sensommeren er faldet på plads, og der er nu plads til nye fokusområder.
Hvad er det egentlig så det kan sådan et visionboard?
Nu er jeg født og opvokset i en helt almindelig konservativ arbejder familie, hvor hokus pokus kræver en fornuftig og saglig forklaring, så den søger jeg helt naturligt også nu, hvor jeg vælger at arbejde med noget der ligner hokus pokus 😉
Vi har nok alle i et eller andet omfang hørt om “Loven om tiltrækning” – i al sin enkelthed siger den at det du tænker på er også det du ser foran dig, med andre ord, jeg burde kunne blive rig, hvis jeg tænker rigtig meget på penge ….. Sådan fungerer det nu ikke helt, tro mig jeg tænker meget på penge, men synes hele tiden de mangler alligevel….. 😉
Det handler måske mere om at få noget ind og arbejde i underbevidstheden, sådan at vi i dagligdagen ikke rigtig spekulerer over det, men bare gør det. Vi er opvokset med nogle begrænsende udmeldinger som: Du kan da ikke leve af at tegne og male, du skal have en uddannelse at falde tilbage på! Med andre ord har mine forældre i en kærlig og god mening fortalt mig op gennem min ungdom, at hvis jeg springer ud i livet som selvstændig kunstner, så går det nok galt, og jeg må sørge for at have et sikkerhedsnet. Nu forstår jeg godt at jeg skulle runde 35 før jeg sprang ud af skabet som kunstner!! Tror du lige det kræver meget af mig hver eneste dag at overbevise mig selv og omverdenen om at de tog fejl …..?
Her hjælper et visionboard – det hjælper mig med dagligt at påminde mig om mit mål, hvorfor jeg gør hvad jeg gør og således påvirker det min underbevidsthed hele tiden så min daglige kamp med gamle begrænsninger bliver lidt nemmere.
Så mens jeg maler version 2.0 af Oles maleri, maler jeg da også lige et nyt visionboard til mig selv, for det gamle har ikke helt det fokus jeg har behov for lige nu……
God dag derude og husk at du selv er din egen Lykkes smed …. og med et super fedt maleri på væggen som du selv kan være med til at designe, kan du få hjælp til at holde dit fokus. Kunstneriske visionboards er ikke kun forbeholdt virksomheder 😉
Læs mere om visionboards her
mar 23, 2015 | Blog
Nu hos Carlsberg Kunstforening
Så er Hillerød Kunstdage vel overstået og ligesom sidste år, er jeg glad og mere end tilfreds med resultatet af messen – jeg tror næppe jeg opgiver den gode placering jeg har haft de sidste to år, jeg står så godt placeret der i foyeren.
I år blev det den drømmende ballerina på billedet der smuttede afsted på eventyr hos Carlsberg Kunstforening – alene at en så stor kunstforening har købt et af mine malerier har givet mig et ordentlig skub i ryggen …. jeg er på helt rette vej.
Udover de mange fantastiske oplevelser og gode tilkendegivelser på mine malerier sidder jeg også i dag mandag morgen med følelsen af helt enorme tømmermænd – du ved den slags, hvor hovedet dunker og kroppen er helt flad og man kun kan tænke på burger og cola ….. hmmm det spiller ikke så godt med min beslutning om at forsøge at leve bare lidt sundere i hverdagen.
Nå men mon ikke jeg bare skal give mig selv lov til at have tømmermænd og bare nyde alt den ros mine værker fik i weekenden og lade foråret komme med alle de fantastiske forandringer det kan medføre.
Der sker virkelig mange forandringer både i min lille kunstforretning men også privat, og det er faktisk ret svært at balancere det hele på en gang, jeg flyver fra at være fuldstændig euforisk over eksempelvis salg af mit maleri til Carlsberg Kunstforening til at sidde og føle mig som en tom skal ingen bemærker. Det er nu egentlig ret underligt for om udgangspunkt fejler min selvtillid ikke noget, jeg ved jeg kan, hvad jeg sætter mig for – nogle gange er der nogle bjerge som skal bestiges, men det gør jeg så ganske systematisk, så jeg kan nå mit mål.
Men mit selvværd – det er en helt anden side af sagen, det har jeg egentlig altid kæmpet lidt med. Jeg kan sagtens i de fleste tilfælde sige “f… Janteloven – jeg gør det alligevel” men når anerkendelsen udebliver så synker jeg helt i dybet spiller bolden ind i mit eget mål og bebrejder mig selv for at fejle. Kender du det?
Jeg gør et meget stort nummer ud af ikke at vise mine svagheder i offentligheden – jeg er en stærk kvinde der har rejst sig med hovedet højt fra en utro ægtemand og en barselsseng der nær havde taget mit liv, men de følelser sidder jo stadig i mig og popper op til overfladen ind imellem, og jeg har helt ærlig sindsygt svært ved at håndtere dem. Jeg har mit drømmeliv – hvordan i alverden kan jeg så tillade mig at sidde med tårer i øjnene og være trist?
Weekenden har sat alle disse tanker i gang i mit hoved – jeg maler og det gør jeg ofte ud fra en følelse, så når jeg står på sådan en messe har jeg alle mine følelser helt uden på tøjet – mange af mine følelser er sågar hængt op på en væg med spot på. Så alle de gode tilkendegivelser giver mig virkelig følelsen af succes og løfter mig i den grad til at turde fortsætte. Men det sker også at nogle lader en bemærkning falde om det modsatte, jeg ved jo godt at jeg må forvente at ikke alle kan lide det jeg laver – “og pyt med det” siger min fornuft og min selvtillid – men igen mit selvværd, det er en helt anden historie. Her synker de kommentarer ind og spiser lidt af mig hver eneste gang, og det er nok det, der er så forbandet hårdt, og som gør at jeg nu sidder med fornemmelsen af tømmermænd efter en messe weekend ……
Med dette blogindlæg vil jeg gerne have lov at flage lidt for at styrker og svagheder går hånd i hånd – jeg ved at jeg kommer til at bremse lidt op inden jeg trykker på enter-knappen om lidt, fordi jeg har valgt at skrive om nogle af mine svagheder, men jeg øver mig i at acceptere, at jeg også kan være kan være svag og have brug for andres hjælp. Så hjælp mig og dig selv med at forstå at vi er gode nok som vi er og at have en off-dag faktisk er OK efter en hård indsats i weekenden – Rigtig god mandag derude.
mar 17, 2015 | Blog
Victor på fem udtalte en dag: “Årh hvor er hun smuk, hende gad jeg godt være kærester med”,
“Hvem” spurgte Victors ven ” Hende der maler?”
Jeg når lige at sole mig lidt i rosen inden Victor udbryder – “NEJ, hende på maleriet selvfølgelig”
Denne lille historie om Victor foregik en dag jeg stod og malede på Institution Kongelyset i Slagelse. Her har jeg nemlig fået en …. ja, jeg fristes næsten til at kalde det en KONGE opgave 😉 Jeg har fået lov at male et “Alice i Eventyrland”-miljø på en kæmpestor væg, du kan få et lille indblik i maleriet på billederne her forneden.
Dette er egentlig en historie der ender stort set samme sted som den begyndte – nemlig med en stor fan af Johnny Depp. Den hurtige ved at Johnny Depp har spillet rollen som Den Gale Hattemager i Alice i Eventyrland filmen, den der kender mig godt ved, at jeg for en del år tilbage malede maleriet her (Johnny Depp Collagen), og netop det maleri banede vejen for mig til det KONGEprojekt jeg nu er igang med i Slagelse.
I 2012 havde jeg udfordret mig selv med Johnny Depp Collagen – ideen havde længe spøgt i mit hoved, men jeg var usikker på at kaste mig ud i det, da jeg netop var blevet alenemor. Som alenemor og iværksætter var jeg dybt afhængig af, at alt hvad jeg lavede også kunne give en indtægt, så jeg kunne få mad på bordet i det lille hjem. Johnny Depp maleriet var en af de der chancer jeg tog – “f… det hele … også økonomien – jeg har lyst”… og så gjorde jeg det.
Med hjertet helt oppe i halsen tog jeg maleriet med mig rundt på forårets og sommerens messer. Første messe var Valdemar Slot – glad og fro drog jeg afsted sammen med en veninde. Jeg havde skrabet pengene sammen til standen og eventyret og var så klar til at skulle sælge malerier i stribevis. Jeg solgte IKKE et eneste maleri på messen ikke engang en bestilling på et portræt kom umiddelbart hjem ….. Jeg var sååå presset på pengepungen, da vi kørte hjem fra messen, at jeg faktisk ikke anede mit levende råd – skulle jeg tilbage på arbejdsmarkedet, finde mig et job og så droppe hele min drøm?
Jeg samlede mig, erfarede at jeg trods alt havde udleveret omkring 250 visitkort på Valdemar Slot, så måske var markedsføringen af mig som kunstner slet ikke så dårlig. Midt på sommeren var det Dragør Kunstfestival – jeg havde tilmeldt mig og glædede mig virkelig til at udstille i Dragør og forhåbentlig sælge en hel stribe malerier så børnene og jeg kunne få en god sommerferie sammen. Igen – jeg solgte ikke et eneste maleri….. jeg var helt i kulkælderen, og vaklede mere end nogensinde- “hvad i alverden er det dog jeg byder mine børn?” var en af de mest tænkte tanker i mit hoved den sommer.
Men et eller andet holdt mig til ilden, for på trods af de manglende salg til messerne synes jeg jo det var det fedeste at male – så jeg fortsatte lidt endnu med at male på Johnny Depp collagen. Efter at maleriet have været slået op adskillige gange på Facebook blev det solgt ….. Jeg jublede som aldrig før og jeg var faktisk ikke engang færdig med maleriet. Det endte med på det tidpunkt at være det maleri jeg til den dato havde fået mest for.
På Valdemar Slot stod en mand og hans kone i standen ved siden af mig og min veninde. Manden havde flere gange været henne for at beundre mit værk af Johnny Depp. Jeg udleverede mit visitkort og den mand er faktisk daglig leder af Institution Kongelyset, og der har jeg efterfølgende haft en del rigtig gode opgaver – også ud over KONGE opgaven som jeg maler nu. For det var da helt naturligt at det bekendtskab som startede over Johnny Depp figurer skulle selvfølgelig fortsættes der (jeg skriver ikke “ende der”- for det skulle jo helst ikke ende med det 😉
Og hvad vil jeg så sige med alt det – jo at når enden er god er alting godt. For selv om du ikke sælger noget til en messe eller et arrangement du er tilmeldt, så får du altså en fantastisk mulighed for at så frø. Jo flere frø du sår jo nemmere bliver overlevelsen i sidste ende. Enden på eventyret på Valdemar Slot endte med nogle rigtig gode ordrer op til flere år senere end selve eventyret og for så vidt angår Victor og hans fascination af Alice i eventyrland – så er jeg helt sikker på han møder sin Alice når han bliver gammel nok til det. Og for mit eget vedkommende så er ridderen på den hvide hest for længst kommet forbi og har sunget sin serenade, og jeg forventer vi lever lykkeligt resten af vores dage – SLUT
jan 28, 2015 | Blog
Sådan …. med armene vildt i vejret ligesom aben, har jeg det lige nu …..
I sidste uge blev jeg kontaktet af Henning Arlofeldt fra Solrød Mediecenter, og han spurgte mig om jeg kunne arrangere kunstarrangementer i hele uge 7 hvis jeg fik stillet et lokale til rådighed?
Om jeg kan, tænkte jeg, det skal da ikke gå min næse forbi og for et par dage siden stod jeg så med et rimelig stort lokale i Solrød Centeret nr. 75 og en hel masse ideer til hvad der skal foregå i de lokale.
I dag et par dage efter er programmet på plads og det bliver en kunstfest. Jeg glæder mig helt vildt.
Fredag den 6. februar åbner vi det hele kl. 12.00 – vi ruller en rød løber ud og har inviteret Peter List fra Mallorca Vine forbi til at give en lidt farverig smagsoplevelse og et lille foredrag om vine fra Mallorca. 5 kunstnere har jeg samlet til at udstille hele perioden. og vi er max klar til at give den gas i sådan en pop-up shop ….
Vi sidder i butikken på skift og arbejder på vores værker, og så holder vi selvfølgelig en masse workshops i løbet af ugen. Fredag den 13. februar har jeg fået fat i to unge fyre der sammen danner “Northern Sound Architecture” de laver lydkunst og det er jeg vildt spændt på at opleve.
Alt dette har jeg arrangeret i Artmakery’s navn (mit online galleri), og det er på trods af at jeg egentlig er lidt på vej væk fra dette online galleri, da jeg har fået så meget medvind med min egen kunst. Men følg endelig med på artmakery.dk der lægger vi snart det fulde program til rådighed – og vi afslører nok også hvad der så skal ske med Artmakery – for det er jo min baby og den skal man passe på 😉
Jeg føler mig så heldig at få så mange m2 stillet rådighed bare sådan ud af det blå – og jeg glæder mig så meget til en fest hele uge 7…..
Er du lige så vild med fest og farver som jeg så kan du også skrive dig på Artmakery’s nyhedsbrev – de får nemlig først besked om alt det sjove der sker i Solrød – Skriv dig op her
Jeg glæder mig til at se dig – det er ganske gratis og der er mulighed for at der er kaffe på kanden
jan 23, 2015 | Blog
Gennem de år jeg har været selvstændig som kunstner, har jeg været ud af ufattelig mange forskellige veje, og hver gang har jeg tænkt der kommer nok hul på det lige pludselig, men hver gang viste sig også at det alligevel ikke var den helt gennemtænkte og rigtig gode ide – beslutningerne holdt ikke, og jeg blev ikke ved at være helt høj over mit daglige arbejde.
Er der noget jeg virkelig tror på som selvstændig, så er det at ideen skal være rigtig god, og den skal indeholde alt det jeg elsker allermest at lave. En lang proces går forud for min beslutning om at male visionboards til virksomheder – for hvad er det egentlig jeg brænder så meget for, at det holder min gejst oppe trods modgang og udfordringer? Hvad er det der gør, at jeg denne gang er HELT sikker på at min ide er den rigtige?
Denne gang har jeg virkelig brugt meget energi på at granske mig selv først inden ideen kom – de andre gange er ideerne ligesom bare opstået, og så er jeg løbet halvhjertet efter dem. Det er den første og største forskel…..
Jeg har været helt inde og spørge mig selv hvad er det virkelig jeg gerne vil med min kunst? og svaret er – give mine kunder en “waouw-oplevelse” ….. Derfor Elsker jeg simpelthen at fordybe mig i et helt særligt maleri og forfine detaljer så jeg er sikker på at kunden bliver glad og tilfreds.
Da jeg alligevel var i gang med at finde frem til min egen drivkraft fandt jeg samtidig også ud af, at jeg savnede dele af mit tidligere arbejde – nemlig arbejdet med mennesker i teams. Hvordan er det nu vi får en gruppe af forskellige mennesker til at løbe samme vej og forsøge at opnå samme mål? Hvad er det der får en gruppe medarbejdere til at stå op og yde for en virksomhed hver eneste dag?
Jeg var dygtig til at være leder i min tidligere karriere – et har jeg altid fået meget ros for – og nu er jeg så i fuld gang med at finde ud af hvad det var jeg kunne. En af tingene var i hvert fald at motivere, og det er ikke noget jeg som sådan har tænkt over som en del af min personlige egenskaber – jeg gjorde det bare. Nu prøver jeg så at sætte lidt ord på det jeg gjorde, og hele tiden dukker kreative værktøjer op …..
Jeg visualiserede meget for mine medarbejdere også dengang – jeg tegnede tændstikmænd, brugte billeder, kastede med sammenkrøllet papir for at få opmærksomhed fra de helt unge i teamet og skabte ad den vej en kultur som nok var lidt løssluppen, men der blev virkelig produceret også….. OG jeg havde min chefs opbakning, han var selv lige sådan.
Det bringer mig til min nuværende situation – hvorfor har jeg ikke tænkt på at bruge mine malerier til motivation før? Det er jo oplagt fordi billeder virker – de bliver hængende længere i luften end udtalte ord
De fortæller en historie i billeder og farver – og helt ærligt så ser jeg rigtig mange kontorer der virkelig godt kunne trænge til farver, farver motiverer også ….. sort/hvid/stål er rent og stiligt, men det er jo i virkeligheden ikke særlig kreativt …..
Alt i alt så giver det projekt virkelig god mening – farver ind på kontorerne, jeg kan få lov at levere “waouw-oplevelse” og fordybe mig i malerier, jeg er god til at sætte billeder på ord og få en kreativ løsning ud på lærredet – whats not to like
Og hvorfor har jeg så ikke tænkt på de private endnu – godt de kan tænke på sig selv. For det er lidt sjovt som mine bestillinger nu ændrer karakter fra at være mest portrættegninger til nu at være malerier med historie ….
Der er et behov som jeg kan dække – og det vil jeg helt vildt gerne
