apr 13, 2016 | Blog
Jeg har forkælet mig selv her i foråret – med kursus hos Mette Lorentzen i portrætmaleri, det er så fantastisk at sidde der ved staffeliet og få lov at fordybe sig og jeg kan på det varmeste anbefale hendes kurser.
Jo jeg kunne nok godt male portrætter i forvejen, men det er altid fedt at komme ud og få andres øjne på sagen og ikke mindst få tyve timer til ren fordybelse – jeg snupper næste kursus med 😉
Maleriet jeg har vedhæftet har jeg malet over to gange hos Mette – det endte med at se sådan ud. Der er nok nogle detaljer jeg sagtens kan nørde videre med og forfine, men i det store hele blev jeg super glad for maleriet. Det gav mig så meget energi, power og blod på tanden til at arbejde videre med ansigterne, at jeg har besluttet for første gang at påbegynde en serie af malerier.
Jeg kan næsten allerede se malerierne for mig – ansigter fyldt med power der vokser ud af rå og strukturerede baggrunde – for selvfølgelig skal Powertexen være en ingrediens i udtrykket – jeg glæder mig faktisk helt vildt til at komme igang.
Der er dog lige en udstilling henover sommeren på Tunø jeg skal være klar til, og så ligger der faktisk en pæn stor portion bestillinger i ordrebogen som også lige skal udføres – og ærligt det er jo ikke så ringe endda …. 😉
Jeg kan ikke vente med at få taget hul på det hele ….. kurserne er opdateret på min hjemmeside med tegnekurser, og kurser i Powertex – så kig ind og se om du skal lege med 😉
mar 17, 2016 | Blog
Jeg har lige været på messe – Hillerød Kunstdage for 3. år i træk og sikke en fantastisk oplevelse. Jeg fik så meget ros for mine malerier og især denne elefant fik en del opmærksomhed.
Jeg har kæmpet meget gennem de sidste 5-6 år for at nå frem til mit helt eget udtryk i mine malerier, jeg bliver nok aldrig helt færdiguddannet, men er det ikke også det, det hele går ud på – at blive ved at udvikle ideer og prøve dem af? For mig er det det allerbedste ved at leve af min passion – min passion for at udvikle og lege med farver, struktur og materialer.
Som regel kigger jeg selv meget ydmygt på mine værker og kan se alle fejl og ting der kan blive bedre – plads til forbedring 😉 Det er min perfektionisme der taler, men den er altså en stemme jeg skal lytte varsomt til, fordi hvis jeg bliver alt for perfektionistisk omkring mine ting bliver de ofte lidt kedelige, og ikke mindst er jeg udfordret på ikke at kunne levere til tiden. Jeg bruger de mere intuitive tekniker i mine baggrunde – her slipper jeg perfektionismen og lader kreativiteten styre uden min kontrol bryder ind og begrænser udviklingen. Så kommer jeg til motivet og her får den mere kontrollerede nærmest matematiske hjernehalvdel lov at komme på arbejde proportioner og mål skal være korrekte ellers ligner motivet ikke nok til at jeg kan godkende det færdige resultat.
Det er egentlig den perfekte måde at arbejde på for mig lige nu og jeg kan jo godt se at det afspejles i mine malerier. Jeg har nemlig en daglig indre kamp omkring ro og struktur på den ene side og kaos og kreativitet på den anden. Jeg har en baggrund i finansverdenen hvor intet er overladt til tilfældigheder, der er jo en vis tryghed i at vide at alt er i orden og intet kan overraske – men min mere løsslupne side min nysgerrighed og min indre provokatør stiller konstant spørgsmålstegn ved det kontrollerede og perfekte.
På messen i weekenden stod jeg netop og funderede over denne indre kamp som for mig at se finder sted alle vegne. Det er en svær en at håndtere for i det samfund vi lever i er man nærmest lidt mærkelig og småskør hvis ikke overfladen er poleret til det ypperste. Vi ligger sindsyg meget under for hvad andre mon tænker, så meget at jeg tror vi giver kald på det vi selv tænker nogle gange bare for at opnå at naboen bliver stresset over så pæn en græsplæne vi har hos os….. det er på en eller anden måde fuldstændig absurd… og alligevel har jeg også selv svært ved at mærke mine egne behov nogle gange alene af den grund jeg jo først skal imødekomme de titusinde af andre behov jeg tror der er omkring mig….
…. Vi er sgu lidt skøre os mennesker ….. og jeg skriver vi, for jeg ved jeg ikke er alene 😉
Hvorfor har nogle mennesker et enormt behov for at alt er pænt og kontrolleret omkring dem mens andre kan leve i en svinesti uden at det går dem på? Og hvorfor er det ene mere rigtigt end det andet? Jeg er nok selv et af de mennesker der trækker lidt på skulderen over rodet og rynker lidt på næsen når alt står snorlige og egentlig helst vil befinde mig i ro og mag midt imellem – og det er nok det mine malerier udtrykker på sin egen særlige måde.
På messen opstod en ide til en ny serie af malerier, og jeg er i fuld gang med at samle inspiration og lave skitser. Jeg glæder mig til at arbejde på en serie, det har jeg endnu ikke rigtig prøvet. Jeg har malet dyr i massevis og dem er jeg nok ikke helt færdig med endnu – men den serie jeg pønser på tager en lidt anden drejning 😉
Foråret spirrer, sommeren og lyse aftener er på vej, jeg glæder mig og kan mærke lyset har en positiv indvirkning på min gøren og laden. Jeg har ikke så mange pladser tilbage på forårets kurser, men nogle er der da, så går du og får lyst til at slippe kontrollen lidt, så tag et kig på min hjemmeside og kom med på kursus 😉
Tjek kurserne her
feb 15, 2016 | Blog
Det er jo min påstand, at vi alle kan tegne – det holder jeg stadig fast i, det er blot ikke alle der har lyst, og så er der selvfølgelig også forskel på talent. Det er vel ikke så meget anderledes indenfor andre håndværksfag tænker jeg – jeg mener, jeg kunne nok godt lære at bygge et redskabs skur, hvis jeg havde interessen eller lysten. Jovist, nogen vil nok have mere talent for at benytte hammer og skruemaskine end mig….men jeg kunne, hvis jeg virkelig ville. Første gang ville nok ikke lige blive helt i vinkel, men med tiden skulle jeg nok få fat i teknikerne og forstå matematikken og med slid og slæb skulle jeg nok også til sidst kunne levere et gedigent stykke håndværk der kunne gå igennem en svendeprøve.
Jeg ville nu nok stadig vælge at hyre en tømrer til at lave mit redskabs skur for mig – ligesom mange sikker også helst vil hyre mig eller en anden kunstner til at tegne eller male for dem. Og det er også helt OK, det er jo lige præcis derfor vi alle laver forskellige ting – det er jo faktisk enormt priviligeret at få lov at lave lige præcis det vi går og interesserer os mest for ik’!?
At tegne er et håndværk som kan tillæres hvis lysten er der…. bum det er min påstand…. og faktisk har jeg nu efterhånden undervist i teknikerne så lang tid, at jeg faktisk kan tillade mig at sige – hvad sagde jeg 😉
Jeg bliver stadig selv imponeret gang på gang når kursisterne sidder helt paf og kigger på det ansigt de efter bare tre moduler faktisk kan tegne. Og jeg må indrømme, at jeg også stadig selv imponeres over, at jeg selv kan – det er altså lidt syret, når en person pludselig bliver helt levende på papiret foran mig eller når dyrene på mine malerier får det blik i øjnene jeg konstant søger når jeg maler dem ….. Det er så fedt og endnu en af de der grunde til at jeg bliver ved at udforske 😉
Se her hvad kursisterne på sidste hold formåede at nå frem til ved bare at deltage på 3 moduler ;O)
____________________________________________________
Vil du udforske tegneriet sammen med mig??
Flere af mine kursister har efterspurgt en aften en gang imellem hvor vi kan mødes og tegne sammen. Det har jeg nu taget til efterretning og introducerer hermed – Tegneaften (for os der tegner)
Hver sidste torsdag i måneden kl 18.30-20.30 mødes vi i Løvens Hule og tegner
– Det koster kun kr. 59 pr. gang at tegne med og jeg er til stede til at guide og lære fra mig, der er dog ikke decideret målrettet undervisning. Ingen tilmelding, mød blot op hvis det passer (jeg smutter dog selv hjem hvis klokken bliver 18.45 og der ikke er dukket nogen op 😉
Du kan også købe et klippekort til tegneaftnerne – så får du 10 tegneaftner for bare kr. 500 – køb dit klippekort lige her
Derudover kan du se hvilke kurser i tegning jeg udbyder. Især tegneskolen for børn har været ret populær, og jeg har valgt at køre nye moduler til januar
Tegnekurser – se mere her
_______________________________________________________
jan 26, 2016 | Blog
I weekenden afholdt jeg mit første malekursus med Powertex for børn – det var supersjovt og inspirerende at lege med dette nye medie sammen med børnene, som jo altid er lidt mere fri i deres udtryk og ikke så bange for at gå igang som os voksne. Sofie malede dette maleri fyldt med sommerfugle. Alle sommerfuglene flyver den samme vej undtagen den lille lyseblå nederst i billedet – den flyver mod strømmen.
Den lille lyseblå sommerfugl – det er mig … .sådan føler jeg det i hvert fald rigtig ofte. Ja jeg går nok imod strømmen på godt og på ondt og det kan være forholdsvist hårdt.
Jeg skal lige skynde mig at skrive at jeg ikke piver, jeg har selv valgt det jeg går og gør, så det er ikke en klagesang – mere et indlæg henvendt til andre der måske kan nikke genkendende til mine udfordringer med at gå imod strømmen, eller i hvert fald føle at visse dele af livet er op ad bakke 😉
I det store hele synes jeg jo at mit liv forløber som enhver andens. Jeg er midt i mit liv, har tre dejlige tøser som jeg prioriterer skal sendes godt afsted i livet, jeg har en dejlig kæreste og en bonusfamilie jeg ikke vil bytte for noget – OK jeg har nok en skilsmisse mere med i rygsækken end de fleste, men det var nu engang livets gang og ikke noget jeg som sådan græder snot over. Og så har jeg det mest fantastiske job jeg overhovedet kunne forestille mig – men jeg ved godt at det er her jeg skiller mig ud fra mængden.
Det med at skille sig ud fra mængden har jeg altid følt at jeg har gjort – også når jeg egentlig allerhelst ville gå i et med omgivelserne og ikke skille mig ud. Jeg har altid følt mig anderledes på en uforklarlig måde, og jeg har ikke altid synes det var lige fedt og det gør jeg egentlig heller ikke i dag.
Det er ofte jeg ikke føler at jeg slår til i omgivelserne, jeg føler mig skæv og utilstrækkelig. Der er så ufattelig mange forventninger til os som mennesker i samfundet og i vores omgivelser og dem har jeg til tider svært ved at leve op til. Sandheden er jo nok at det er mig selv der har de høje krav til mig selv og hvis jeg spurgte mine nærmeste så ser eller opfatter de slet ikke de udfordringer jeg selv slås med.
Men jeg tumler med dem – tankerne, de tanker der gør at mit selvværd og selvtillid daler lidt og det hele føles uoverskueligt. I dag er en af de dage ….
Jeg stod op i morges fordi jeg skulle køre min bonusdatter i skole, sad klar og ventede egentlig blot på at hun skulle blive klar. Normalt skal vi ud af døren kl. 7.30 for at nå i skole i tide. Mens jeg ventede på at hun skulle blive klar satte jeg mig ned ved computeren og begyndte min daglige morgentur rundt i systemerne for at se hvad der venter af opgaver der helst skal løses ASAP. Der ligger selvfølgelig lidt opgaver og jeg kigger på uret og beslutter jeg godt lige kan nå at betale et par regninger i netbank… jeg bliver fanget i de små letløselige opgaver og pludselig er klokken 7.37 ….. ikke en lyd fra min bonusdatter der blot venter på at jeg skal blive færdig…. jeg flyver op og siger Gud vi skal da ud ad døren og kommer ud i bilen og konstaterer at der skal fyldes benzin på ellers kommer vi ikke hele vejen til skolen ….
Kl. 08.04 afleverer jeg hende ved skolen – da hun er smuttet ud af bilen begynder tårerne at løbe ned ad kinderne. Hvad er jeg dog for en dårlig bonus-mor der ikke engang kan sørge for at få hende i skole i tide? Hvad vil min kæreste ikke sige? Hvor er jeg dog dum og utilstrækkelig …. og så videre. Tæsk til mig selv hele vejen hjem …. Jeg prøver og prøver at få mine dage skemalagt så jeg kan leve op til faste mødetider og at være en god forælder, men jeg kan åbenbart ikke??? Er jeg virkelig så dum at en så simpel ting ikke kan lade sig gøre?
Sådan startede min dag i dag …. ikke nogen synderlig god start, og jeg bliver så ærgerlig. Jeg har forsøgt at forklare min familie og omgivelser så mange gange at dette virkelig er en udfordring for mig. Det har været gældende det meste af mit liv at jeg bliver ligesom helt opslugt af et eller andet jeg laver og glemmer fuldstændig tid og sted med det resultat at jeg halser ud ad døren for at nå en eller anden deadline. Det er ikke så meget at disse ting sker der frustrerer mig – mere følelsen af at blive kigget skævt til …. ikke at passe ind i omgivelserne … ikke at blive forstået … og så mine egne tæsk, jeg har jo for f….. et ansvar som voksen som jeg åbenbart ikke kan leve op til…..
Men hvad er det så jeg har brug for så dette ikke fortsat er en udfordring?? Nogen vil sikkert sige lav rutiner der fungerer og stå op i tide – en nem og simpel løsning ik’? Og næste gode råd lyder noget i stil med at husk så det tager så og så mange dage at ændre de dårlige vaner….. for det er jo helt sikkert dårlige vaner der skubber mig ud i denne situation igen og igen ik’??? Eller er det???
Jeg er det man kalder en pleaser – sådan en der hele mit liv har gjort alt hvad der står i min magt for at imødekomme andres forventninger til mig (også dem jeg i mit hoved tror der er) så tro mig de rutiner er forsøgt og med succes i kortere perioder, men alligevel befinder jeg mig igen og igen halsende afsted mod en deadline – TIDEN, en konstant knap faktor!!
Jeg ved godt at det er mig der er udfordringen – men jeg ved helt ærligt ikke hvordan jeg skal løse det?? Det ligger dybt i mig at en sætning som: “Sådan er det bare!” skal udfordres, min indre rebel går helt i sort når jeg møder den udmelding – og det er nok lige præcis det der er udfordringen. Jeg kan jo ikke ændre på at der må og skal være mødedisciplin og dermed deadlines – paradoksalt nok arbejder jeg selv bedst under pres når en deadline nærmer sig, der er jeg virkelig effektiv og hurtig også i morges da jeg så hvad klokken var – VUPTI så var jeg i skoene og ude ad døren og havde nok nået skolen inden 8 hvis jeg altså ikke lige skulle have benzin på først ….. hmmm
Er det noget jeg bare skal leve med og sige – dette er altså en del af mig “take it or leave it” eller er det noget jeg bør ændre for at leve op til min titel somforælder der skal videregive så mange gode vaner som muligt? Videregiver jeg så ikke bare noget andet??
Det der nager mig mest i situationer som den i morges er nok at min kæreste overlader et ansvar til mig, som jeg ikke kan leve op til. Jeg vil så gerne hjælpe ham med at få hans hverdag til at hænge sammen, men jeg synes ikke ligefrem jeg gør mit job særlig godt …. på den anden side så gør jeg mit bedste og har måske bare brug for den anerkendelse af at jeg gør noget for ham og at han værdsætter det, jeg ved jo at anerkendelse er en stor drivfaktor for mig og kan flytte min lyst til at gøre noget ved tingene – så måske jeg skal tage en snak med ham i aften, er faktisk ret sikker på at han gerne vil hjælpe mig og nu har jeg måske ræsonneret mig frem til en mulig løsning i dette blog indlæg.
Rigtig god dag derude – og hvis du også føler dig lidt anderledes engang imellem ligesom mig, så kom og leg med dine kreative evner sammen med mig på et af mine kurser – det er aldrig kedeligt og jeg lover du glemmer tid og sted for en kort bemærkning 😉
Se alle mulighederne her
jan 1, 2016 | Blog
Godt Nytår!! Det er ikke mange timer siden propperne poppede rundt omkring i de små hjem 😉
Første dag i et helt nyt år – det er for mig altid sådan en lidt særlig dag. Et nyt kapitel eller i mit fag et rent fint nyt lærred lige klar til at få farve og historie 😉
Det er også dagen derpå – dagen efter den sidste dag sidste år, et afsluttet år og derfor alle tiders mulighed for lige at reflektere over året der gik og især lægge lidt planer for det nye år der kommer.
Det med planerne er jeg rimelig skarp til, når jeg selv skal sige det. Hvert år mellem Jul og Nytår funderer jeg over hvad der skal præge det nye år der kommer, jeg er altid super forberedt på at komme igang med mine nytårsfortsæt …. men ak det er som om gassen går lidt af ballonen efter bare et par måneder (nogle gange uger). Det er som om hverdagen rammer, det går op for mig hvor svært det egentlig er at ændre skæbnen (eller mine egne dårlige vaner 😉 så jeg ryger lidt tilbage i den gamle gænge, og jeg når ikke altid i mål med de planer jeg har lagt. Jeg er også Iværksætter med sort “I”, ideerne popper hele tiden og nogle gange er det virkelig svært at holde fast i den oprindelige plan uden at lave små smut mod noget der virker helt rigtigt lige i nuet, når ideen opstår.
Det er ikke fordi jeg ikke vil nå mine mål, for tro mig det vil jeg gerne. Jeg kan også godt finde ud af at lave dem målbare, sådan at jeg ved hvornår målet er nået, så det er heller ikke der skoen trykker.
Jeg tror det handler om at jeg skal sætte mig et mål om at indføre en lille dagen der gik seance – hvor mange gange løb jeg efter noget andet end det der står i min plan ….. måske kan mit fokus så blive mere stabilt i det nye år, det skal i hvert fald prøves.
Misforstå mig nu ikke – jeg er altså også en person der sagtens kan sætte sig i selen og løbe meget fokuseret efter et mål, ellers stod jeg nok heller ikke hvor jeg står i dag tænker jeg 😉 Men jeg rammes også af tvivl, overspringshandlinger, blokeringer og en masse andre undskyldninger for ikke lige at løbe i dag ….
Egentlig er jeg godt tilfreds med det jeg har opnået i 2015. Privatlivet kører for mig, jeg har en tryg base hvor jeg kan hente energi til at stå imod med, jeg har en jeg kan dele op og nedture med og jeg har en der rent faktisk bakker mig op i mit valg af profession – for det er jeg virkelig taknemmelig og jeg ved også efter små 6 år som iværksætter at havde jeg ikke brugt fokus for to år siden til at finde en soulmate, så havde jeg været knækket nu og formentlig haft en mellemleder stilling et eller andet sted derude og bildt mig selv og alle andre ind at det var det helt rigtige for mig. Det ved jeg så dybt i mig selv at det er det ikke ….
Jeg elsker det liv jeg har, at jeg kan få lov at udvikle nye veje og måder at lege med maling og pensler på – at jeg kan bruge det jeg har i rygsækken til at male noget til andre der giver så god mening, kunstneren indeni for lov at udfolde sig og udvikle teknikkerne og lege. Forretningskvinden udvikler sig også hele i tiden i takt med kunstneren – jeg elsker at se min lille virksomhed blive større og mere solid år efter år. Mantraet – “at leve nogle år som ingen andre vil for at leve resten af livet som ingen andre kan” lever stadig i mig og jeg kan se målstregen, altså den hvor jeg kan fortsætte væksten men med mere ro på bagsædet – hvis du forstår. Jeg bestemmer selv hvornår, hvor meget og hvor lidt jeg arbejder, men drevet af den anerkendelse der ligger i at vælge kunsten som levevej gør nok at jeg lægger temmelig mange timer i det … så er det jo heldigt at det er en passion, det er mit liv, og jeg vil ikke bytte for noget også selv om økonomien bider mig i halen lidt endnu.
Jeg ved at jeg som menneske drives af anerkendelse fra andre. Det gælder i alle livets faser – også for min virksomhed. Jeg har mødt mange der ryster lidt på hovedet af mig og irettesætter mig lidt og siger noget i stil med: “du lever som kunstner, så du må da drives af at skabe?” men det med at skabe er for mig blot et middel der helliger målet – nemlig at opnå anerkendelsen. Jeg er mega stolt af det jeg har skabt og når andre mennesker imponeres, siger wauow eller roser min person – så vokser lysten til mere, lysten til at udvikle, at vækste, at glæde endnu flere med det jeg kan.
2016 – det år vi netop har taget hul på. Jeg har mange mål for året, en de fleste af dem er delmål der skal hjælpe mig opnå det vigtigste af dem alle – at opnå økonomisk frihed (og med det mener jeg at være gældsfri og ikke skulle spekulere over hvor pengene til vores sommerferie eller vinterferie skal komme fra) Dette mål er selvfølgelig lidt mere langsigtet end 2016, men afsættet skal sættes nu og delmålene er helt skarpe for mig netop nu. Jeg er sulten for at komme igang efter en god lang og velfortjent juleferie. Vigtigst af alt omkring dette mål så er det ikke kun for mig selv at jeg går efter det – det betyder noget for mine nærmeste og det driver mig i den grad og giver mig modet til at droppe mine forskellige små blokeringer der f.eks. holder mig fra at opnå det salg jeg har planlagt.
Overspringshandlingerne skal minimeres og fokus skal opretholdes – 2016 here I come 😉
Jeg kan næsten se maleriet med den sultne tiger for mig. Den tiger som må holde fokus helt skarpt og droppe overspringshandlingerne for at få føde på bordet – den må jeg hellere male til mig selv og hænge op så jeg kan se på den hver dag i år 2016 og holde mit fokus top of mind …
De kunstneriske visionboards skal have meget større fokus i år – de er en virkelig god ide og jeg glæder mig virkelig meget til at komme endnu mere ud over stepperne med dem. Står du også med nytårsfortsæt som skal bane vejen for din succes i 2016 – så kan det måske være en hjælp for dig at få malet dine visioner/mål eller måske er du ansat i en virksomhed der kan se potentialet i at få visionerne frem i lyset, så alle bliver bevidste om hvad vej I løber?
Kunstnerisk Visionboard – læs mere her
Endnu engang Godt Nytår – jeg glæder mig til at se hvad dette år må bringe
dec 14, 2015 | Blog
Jeg har altid følt mig lidt ved siden af i rigtig mange sammenhænge gennem det meste af mit liv, det gør jeg stadig og jeg slås med min ansvarsfølelse mod min oprørslyst …. Jeg tiltrækkes visuelt af et billede som dette, men det er ikke en realitet i min hverdag. Jeg tror faktisk heller ikke jeg kunne trives i sådan et miljø, men jeg slås for at finde middelvejen…
Min yngste datter lider … Og det er forfærdeligt at være vidne til, jeg føler mig fuldstændig magtesløs. Hun er 8 år gammel og hendes liv er blevet vendt på hovedet for hende. Jeg er flyttet sammen med den dejligste mand på kloden udenfor hendes trygge omgivelser i havdrup og hendes far har fundet en sød kæreste med børn som er flyttet ind i hendes hjem hos ham i Havdrup – alt sammen sket henover sommeren 2015.
Det betyder nye rutiner, nye indtryk, nye værelser, nye regler, nye voksne og nye børn i hendes liv – og det kan hun simpelthen ikke være i, som situationen er lige nu. Alt er galt i hendes lille verden og hun vil ingenting – skolen er noget møj, ingen vil lege med hende, ingen kan lide hende osv……
Det svinger selvfølgelig op og ned som det nu gør hos børn, så det ene øjeblik er hun den glade lille pige jeg kender og næste øjeblik bliver hun mega vred og kaster med tingene omkring hende.
Det er godt nok hårdt og opslidende at stå på sidelinjen af
Jeg ved at hun har brug for rutiner og ensartethed i sin hverdag, men jeg ved også at det er virkelig svært for mig at give hende. Hun har brug for struktur og orden og det er på ingen måde min stærke side, det interesserer mig ikke og føles for mig som evindelig spild af tid at lave skemaer over morgenrutinerne (f.eks) Det vil sige, jeg kan godt se at en vis orden og struktur må der til for at få livet til at hænge sammen i en større familie, det er ikke sådan at jeg tror på fuldstændig anarki, men jeg får ret mange tæsk for min måde at angribe livet på for tiden og er begyndt at tvivle på mine valg .. Jeg føler ikke rigtig der er nogen der forstår mig?
Hvis jeg lige skal skære min udfordring ind til noget meget håndgribeligt så lad os fortsætte med at fokusere på morgenrutinerne. Min udfordring starter jo allerede ved, at jeg er et såkaldt B-menneske. Jeg elsker tiden. om aftenen når børnene sover og det betyder også at jeg ikke er vanvittig begejstret for at vækkeuret ringer tidligt, men det blive det nødt til at gøre hvis morgenrutinerne skal nås, så jeg går på kompromis med mine medfødte ‘skavanker’
ja jeg kalder dem skavanker – for hele livet er jeg blevet mødt med at samfundet starter kl 8.00 om morgenen slut…prut …. Og så har man bare at rette ind og leve efter det – også selv om det er bælgravende mørkt når vi står op ….. (Læs sarkasmen, jeg forstår det ikke og nu vækker jeg min oprørslyst)
Men summa summarum så har især min yngste datter Brug for rutiner f.eks. Om morgenen. Jeg har ikke en skemalagt morgen jeg kan præsentere for nogen, jeg laver ikke planer og ved med mig selv at jeg har rigtig svært ved at følge dem, når jeg en sjælden gang har forsøgt mig – så hjælp, hvad gør jeg nu???
Jeg har somme tider en morgen hvor fire børn skal ud ad døren samtidig og jeg skal køre dem i skole – vi skal køre 7.30 (bælgravende mørkt!) for at nå det. Allerede der kortslutter min hjerne en lille smule fordi jeg ved Gud ikke forstår hvorfor man i hvert fald i vinterhalvåret ikke kan rykke mødetiden i samfundet til kl 9.00, men den kamp kan jeg ikke lige se jeg på nogen måde kan vinde, så det slag er opgivet på forhånd og derfor kæmper jeg videre med min egen udfordring, nemlig at få alle mand ud ad døren i et fornuftig og roligt tempo. Jeg må jo også hellere være den fornuftige voksne der ikke viser sin frustration over samfundets regler Ik’? 😉
To af børnene er rutinebørn, forstået på den måde at deres forældre har formået at lægge skemaerne og rutinerne og rammerne for dem. De to andre (læs mine) er ikke så rutinerede i kasser og bokse. Behovet er der, men den konflikter big time med mig – hvad gør jeg?
Jeg læser konstant at vi skal leve i nuet, det vil gøre os mindre stressede, vi skal følge mavefornemmelsen og lave røræg om morgenen hvis lysten er der selv om vi plejer at spise et stk frugt på vej ud ad døren. Det sidste her er jeg rigtig god til, hvis en af pigerne ønsker jeg skal flette en fransk fletning inden vi smutter ud ad døren, ja så siger jeg ja selvfølgelig og ved at nu skrider ‘planen’ og vi kommer for sent afsted….
Skal jeg smide min stålfaste tro på at følge mavefornemmelsen over bord i en periode og lave stramme faste rutiner, eller skal jeg holde fast i min tro og prøve at skabe de kærlige rammer jeg gør nu som er mindre stringente og som jeg frygter min yngste datter lider under??? Frygten for at fejle omkring skemalagte rutiner spøger bestemt også, jeg kender jo mig selv og jeg har hele mit liv været sindsyg god til at udtænke snedige måder at gøre tingene på, bare aldrig rigtig fulgt dem selv …..
Som nævnt er dette ikke kun et emne om morgenrutinerne, det griber om sig hele dagen igennem. Nu skal det jo ikke lyde som om jeg går rundt i en lang frustration omkring dette, for det er bestemt ikke tilfældet, men oplevelser dukker op der lirker til mine spekulationer omkring det ….
En pludselig indskydelse forleden har gjort at alle mine male- og tegnekurser er sat ned med 10% frem til Jul. Det var ikke en skemalagt handling, men en helt igennem impulsiv-Lise-Højer-arbejdsmetode, som jeg kan afsløre virker for der er allerede en del der har haft fornøjelsen af at kunne booke kursus og spare penge 🙂
Gør selv noget impulsivt og pludseligt lige nu – tryk på linket og tjek om der er noget der frister dig. Mine kurser er apropos ikke skemalagte, jeg følger ikke en snorlige undervisningsplan når jeg underviser, men mine kursister er glade og tilfredse fordi friheden i ikke at følge en stram undervisningsplan giver mig mulighed for at tilpasse løbende så alle kommer herfra med størst muligt udbytte….
Deltag gerne i debatten her omkring planer og rutiner versus fritlagte skemaer med plads til impulsive handlinger – det ene udelukker måske ikke det andet for nogen, mens andre presses?
Tegnekurser
Malekurser
Og så vil jeg fokusere på at der er juleferie lige om lidt hvor traditioner og rutiner holdes i hævd – også hos sådan en som mig 😉 og jeg glæder mig og selvfølgelig skal vi have både and og flæskesteg fuldstændig rutinemæssigt som sig hør og bør – nobody’s perfekt 😉
.
