Jeg har altid følt mig lidt ved siden af i rigtig mange sammenhænge gennem det meste af mit liv, det gør jeg stadig og jeg slås med min ansvarsfølelse mod min oprørslyst …. Jeg tiltrækkes visuelt af et billede som dette, men det er ikke en realitet i min hverdag. Jeg tror faktisk heller ikke jeg kunne trives i sådan et miljø, men jeg slås for at finde middelvejen…

Min yngste datter lider … Og det er forfærdeligt at være vidne til, jeg føler mig fuldstændig magtesløs. Hun er 8 år gammel og hendes liv er blevet vendt på hovedet for hende. Jeg er flyttet sammen med den dejligste mand på kloden udenfor hendes trygge omgivelser i havdrup og hendes far har fundet en sød kæreste med børn som er flyttet ind i hendes hjem hos ham i Havdrup – alt sammen sket henover sommeren 2015.

Det betyder nye rutiner, nye indtryk, nye værelser, nye regler, nye voksne  og nye børn i hendes liv – og det kan hun simpelthen ikke være i, som situationen er lige nu. Alt er galt i hendes lille verden og hun vil ingenting – skolen er noget møj, ingen vil lege med hende, ingen kan lide hende osv……

Det svinger selvfølgelig op og ned som det nu gør hos børn, så det ene øjeblik er hun den glade lille pige jeg kender og næste øjeblik bliver hun mega vred og kaster med tingene omkring hende.

Det er godt nok hårdt og opslidende at stå på sidelinjen af

Jeg ved at hun har brug for rutiner og ensartethed i sin hverdag, men jeg ved også at det er virkelig svært for mig at give hende. Hun har brug for struktur og orden og det er på ingen måde min stærke side, det interesserer mig ikke og føles for mig som evindelig spild af tid at lave skemaer over morgenrutinerne (f.eks) Det vil sige, jeg kan godt se at en vis orden og struktur må der til for at få livet til at hænge sammen i en større familie, det er ikke sådan at jeg tror på fuldstændig anarki, men jeg får ret mange tæsk for min måde at angribe livet på for tiden og er begyndt at tvivle på mine valg .. Jeg føler ikke rigtig der er nogen der forstår mig?

Hvis jeg lige skal skære min udfordring ind til noget meget håndgribeligt så lad os fortsætte med at fokusere på morgenrutinerne. Min udfordring starter jo allerede ved, at jeg er et såkaldt B-menneske. Jeg elsker tiden. om aftenen når børnene sover og det betyder også at jeg ikke er vanvittig begejstret for at vækkeuret ringer tidligt, men det blive det nødt til at gøre hvis morgenrutinerne skal nås, så jeg går på kompromis med mine medfødte ‘skavanker’

ja jeg kalder dem skavanker – for hele livet er jeg blevet mødt med at samfundet starter kl 8.00 om morgenen slut…prut …. Og så har man bare at rette ind og leve efter det – også selv om det er bælgravende mørkt når vi står op ….. (Læs sarkasmen, jeg forstår det ikke og nu vækker jeg min oprørslyst)

Men summa summarum så har især min yngste datter Brug for rutiner f.eks. Om morgenen. Jeg har ikke en skemalagt morgen jeg kan præsentere for nogen, jeg laver ikke planer og ved med mig selv at jeg har rigtig svært ved at følge dem, når jeg en sjælden gang har forsøgt mig – så hjælp, hvad gør jeg nu???

Jeg har somme tider en morgen hvor fire børn skal ud ad døren samtidig og jeg skal køre dem i skole – vi skal køre 7.30 (bælgravende mørkt!) for at nå det. Allerede der kortslutter min hjerne en lille smule fordi jeg ved Gud ikke forstår hvorfor man i hvert fald i vinterhalvåret ikke kan rykke mødetiden i samfundet til kl 9.00, men den kamp kan jeg ikke lige se jeg på nogen måde kan vinde, så det slag er opgivet på forhånd og derfor kæmper jeg videre med min egen udfordring, nemlig at få alle mand ud ad døren i et fornuftig og roligt tempo. Jeg må jo også hellere være den fornuftige voksne der ikke viser sin frustration over samfundets regler Ik’? 😉

To af børnene er rutinebørn, forstået på den måde at deres forældre har formået at lægge skemaerne og rutinerne og rammerne for dem. De to andre (læs mine) er ikke så rutinerede i kasser og bokse. Behovet er der, men den konflikter big time med mig – hvad gør jeg?

Jeg læser konstant at vi skal leve i nuet, det vil gøre os mindre stressede, vi skal følge mavefornemmelsen og lave røræg om morgenen hvis lysten er der selv om vi plejer at spise et stk frugt på vej ud ad døren. Det sidste her er jeg rigtig god til, hvis en af pigerne ønsker jeg skal flette en fransk fletning inden vi smutter ud ad døren, ja så siger jeg ja selvfølgelig og ved at nu skrider ‘planen’ og vi kommer for sent afsted….

Skal jeg smide min stålfaste tro på at følge mavefornemmelsen over bord i en periode og lave stramme faste rutiner, eller skal jeg holde fast i min tro og prøve at skabe de kærlige rammer jeg gør nu som er mindre stringente og som jeg frygter min yngste datter lider under??? Frygten for at fejle omkring skemalagte rutiner spøger bestemt også, jeg kender jo mig selv og jeg har hele mit liv været sindsyg god til at udtænke snedige måder at gøre tingene på, bare aldrig rigtig fulgt dem selv …..

Som nævnt er dette ikke kun et emne om morgenrutinerne, det griber om sig hele dagen igennem. Nu skal det jo ikke lyde som om jeg går rundt i en lang frustration omkring dette, for det er bestemt ikke tilfældet, men oplevelser dukker op der lirker til mine spekulationer omkring det ….

En pludselig indskydelse forleden har gjort at alle mine male- og tegnekurser er sat ned med 10% frem til Jul. Det var ikke en skemalagt handling, men en helt igennem impulsiv-Lise-Højer-arbejdsmetode, som jeg kan afsløre virker for der er allerede en del der har haft fornøjelsen af at kunne booke kursus og spare penge 🙂

Gør selv noget impulsivt og pludseligt lige nu – tryk på linket og tjek om der er noget der frister dig. Mine kurser er apropos ikke skemalagte, jeg følger ikke en snorlige undervisningsplan når jeg underviser, men mine kursister er glade og tilfredse fordi friheden i ikke at følge en stram undervisningsplan giver mig mulighed for at tilpasse løbende så alle kommer herfra med størst muligt udbytte….

Deltag gerne i debatten her omkring planer og rutiner versus fritlagte skemaer med plads til impulsive handlinger – det ene udelukker måske ikke det andet for nogen, mens andre presses?

Og så vil jeg fokusere på at der er juleferie lige om lidt hvor traditioner og rutiner holdes i hævd – også hos sådan en som mig 😉 og jeg glæder mig og selvfølgelig skal vi have både and og flæskesteg fuldstændig rutinemæssigt som sig hør og bør – nobody’s perfekt 😉

.