Jeg får virkelig flyttet noget fokus for tiden, og jeg hører det hele tiden: Sæt et mål og løb efter det!! Men sætter jeg nu også et mål, eller er det bare noget jeg bilder mig selv ind, at jeg gør??
Jeg har f.eks. et mål om at leve af kunst ….
Målet i sig selv er jo rigtig godt, men problemet er lidt at jeg jo ikke aner hvornår jeg har nået det mål??
– Er det når jeg siger til omverdenen, at jeg er kunstner?
– Er det når jeg kun behøver arbejde en dag om ugen et andet sted?
– Er det når jeg slet ikke behøver arbejde et andet sted?
Alle tre udsagn er lige rigtige – det vigtige her er at få defineret mit mål meget målbart – hvornår JEG når i mål med at leve af min kunst, for først da kan jeg i virkeligheden vide hvornår målet er nået og ikke mindst planlægge hvordan jeg så når frem til mit mål.
I rigtig mange år har jeg arbejdet med målsætning sammen med de medarbejdere jeg har haft i min tid i finansbranchen, og det var helt tydeligt for mig i en ledelsessituation at uden mål løb afdelingen lidt hovedløse rundt, og vi nåede ikke rigtig nogen vegne. Når vi så satte mål og delmål begyndte tingene at ske.
Hvordan kan det så være at jeg ind imellem snyder mig udenom målsætning i det jeg laver nu??
Jeg tror et handler om, at jeg er lidt bange for ikke at nå mine mål, og så vil jeg slå mig selv hårdt oven i hovedet og spørge igen og igen hvorfor jeg ikke nåede det? ….. Så hellere bare knokle derudaf uden et egentlig mål, for så fejler jeg jo ikke……
Men faktisk fejler jeg nok endnu mere – for jeg aner ikke hvor jeg løber hen ej heller hvad mit knokleri gavner….
1. september satte jeg et mål for min egen kunst – jeg skulle omsætte for 27.000 kr i september måned på kunst (undervisning eller salg af malerier). Det skal lige siges at dette er et ret højt tal for mig og det gav mig virkelig sug i maven at skrive det ned og sætte fokus på det. Jeg skrev også ned hvilke forespørgsler jeg havde ude rundt omkring og begyndte at høste de frugter jeg tidligere havde brugt krudt på at så. Jeg blev aktiv i opfølgningen og det betyder at jeg i dag den 20. september kan se, at jeg kommer over de målsatte 27.000 i september måned – vildt ikke?? De første måneder af 2014 har jeg omsat for i omegnen af 12.000 om måneden så dette er noget af et kvantespring.
Hvad skete der for mig da jeg satte målet?
Jeg begyndte at fokusere – jeg vidste, at hvis jeg skulle nå i mål var jeg nødt til at komme ud over nogle blokeringer jeg havde især på at følge op på potentielle kunder der havde udvist købelyst ….
Nu sætter jeg så mit mål for at tabe mig helt offentligt – noget jeg aldrig har gjort før…..
Jeg skal i løbet af ti uger tabe ti kilo ….. Sådan nu er det ude og jeg må gøre at hvad der er i min magt for at nå det.
Selvfølgelig er der en risiko for at falde i og det er vældig grænseoverskridende. Det er jo egentlig også lidt privat for mig det med at tabe mig, fordi samtidig erkender jeg jo at jeg ikke har passet godt nok på min krop. Men jeg er jo heldigvis kun et mennesker og “nej” jeg har IKKE passet godt nok på min krop i en periode, og det vil jeg så råde bod på nu med ti kilo der skal rystes af sidebenene
Middel til at nå målet….
Jeg laver mig et mini dreamboard – tegnet med blyant på papir. Det hænger jeg op så jeg kan se det hele tiden og blive mindet om hvorfor jeg skal springe kulhydrater og fedt over i en periode og dyrke lidt mere motion. Jeg offentliggør tegningen på Facebook senere – så følg mig der.
Jeg kan også lave et dreamboard/visionboard til dig – se mere her


Yo, 456bet1 is alright! I’ve had some decent luck there. The site’s pretty easy to navigate, and I haven’t had any major issues. Could be better, but it’s definitely worth checking out. Give it a shot and see if it’s your lucky spot! Check them out: 456bet1
82betlogin gets my vote. Quick logins, smooth gameplay, and I’ve actually won a few times! What more can you ask for Give it a shot -> 82betlogin