Jeg har lige været på messe – Hillerød Kunstdage for 3. år i træk og sikke en fantastisk oplevelse. Jeg fik så meget ros for mine malerier og især denne elefant fik en del opmærksomhed.

Jeg har kæmpet meget gennem de sidste 5-6 år for at nå frem til mit helt eget udtryk i mine malerier, jeg bliver nok aldrig helt færdiguddannet, men er det ikke også det, det hele går ud på – at blive ved at udvikle ideer og prøve dem af? For mig er det det allerbedste ved at leve af min passion – min passion for at udvikle og lege med farver, struktur og materialer.

Som regel kigger jeg selv meget ydmygt på mine værker og kan se alle fejl og ting der kan blive bedre – plads til forbedring 😉 Det er min perfektionisme der taler, men den er altså en stemme jeg skal lytte varsomt til, fordi hvis jeg bliver alt for perfektionistisk omkring mine ting bliver de ofte lidt kedelige, og ikke mindst er jeg udfordret på ikke at kunne levere til tiden. Jeg bruger de mere intuitive tekniker i mine baggrunde – her slipper jeg perfektionismen og lader kreativiteten styre uden min kontrol bryder ind og begrænser udviklingen. Så kommer jeg til motivet og her får den mere kontrollerede nærmest matematiske hjernehalvdel lov at komme på arbejde proportioner og mål skal være korrekte ellers ligner motivet ikke nok til at jeg kan godkende det færdige resultat.

Det er egentlig den perfekte måde at arbejde på for mig lige nu og jeg kan jo godt se at det afspejles i mine malerier. Jeg har nemlig en daglig indre kamp omkring ro og struktur på den ene side og kaos og kreativitet på den anden. Jeg har en baggrund i finansverdenen hvor intet er overladt til tilfældigheder, der er jo en vis tryghed i at vide at alt er i orden og intet kan overraske – men min mere løsslupne side min nysgerrighed og min indre provokatør stiller konstant spørgsmålstegn ved det kontrollerede og perfekte.

På messen i weekenden stod jeg netop og funderede over denne indre kamp som for mig at se finder sted alle vegne. Det er en svær en at håndtere for i det samfund vi lever i er man nærmest lidt mærkelig og småskør hvis ikke overfladen er poleret til det ypperste. Vi ligger sindsyg meget under for hvad andre mon tænker, så meget at jeg tror vi giver kald på det vi selv tænker nogle gange bare for at opnå at naboen bliver stresset over så pæn en græsplæne vi har hos os….. det er på en eller anden måde fuldstændig absurd… og alligevel har jeg også selv svært ved at mærke mine egne behov nogle gange alene af den grund jeg jo først skal imødekomme de titusinde af andre behov jeg tror der er omkring mig….

…. Vi er sgu lidt skøre os mennesker ….. og jeg skriver vi, for jeg ved jeg ikke er alene 😉

Hvorfor har nogle mennesker et enormt behov for at alt er pænt og kontrolleret omkring dem mens andre kan leve i en svinesti uden at det går dem på? Og hvorfor er det ene mere rigtigt end det andet? Jeg er nok selv et af de mennesker der trækker lidt på skulderen over rodet og rynker lidt på næsen når alt står snorlige og egentlig helst vil befinde mig i ro og mag midt imellem – og det er nok det mine malerier udtrykker på sin egen særlige måde.

På messen opstod en ide til en ny serie af malerier, og jeg er i fuld gang med at samle inspiration og lave skitser. Jeg glæder mig til at arbejde på en serie, det har jeg endnu ikke rigtig prøvet. Jeg har malet dyr i massevis og dem er jeg nok ikke helt færdig med endnu – men den serie jeg pønser på tager en lidt anden drejning 😉

Foråret spirrer, sommeren og lyse aftener er på vej, jeg glæder mig og kan mærke lyset har en positiv indvirkning på min gøren og laden. Jeg har ikke så mange pladser tilbage på forårets kurser, men nogle er der da, så går du og får lyst til at slippe kontrollen lidt, så tag et kig på min hjemmeside og kom med på kursus 😉

Tjek kurserne her