Nu hos Carlsberg Kunstforening

Så er Hillerød Kunstdage vel overstået og ligesom sidste år, er jeg glad og mere end tilfreds med resultatet af messen – jeg tror næppe jeg opgiver den gode placering jeg har haft de sidste to år, jeg står så godt placeret der i foyeren. 

I år blev det den drømmende ballerina på billedet der smuttede afsted på eventyr hos Carlsberg Kunstforening – alene at en så stor kunstforening har købt et af mine malerier har givet mig et ordentlig skub i ryggen …. jeg er på helt rette vej.

Udover de mange fantastiske oplevelser og gode tilkendegivelser på mine malerier sidder jeg også i dag mandag morgen med følelsen af helt enorme tømmermænd – du ved den slags, hvor hovedet dunker og kroppen er helt flad og man kun kan tænke på burger og cola ….. hmmm det spiller ikke så godt med min beslutning om at forsøge at leve bare lidt sundere i hverdagen.

Nå men mon ikke jeg bare skal give mig selv lov til at have tømmermænd og bare nyde alt den ros mine værker fik i weekenden og lade foråret komme med alle de fantastiske forandringer det kan medføre.

Der sker virkelig mange forandringer både i min  lille kunstforretning men også privat, og det er faktisk ret svært at balancere det hele på en gang, jeg flyver fra at være fuldstændig euforisk over eksempelvis salg af mit maleri til Carlsberg Kunstforening til at sidde og føle mig som en tom skal ingen bemærker. Det er nu egentlig ret underligt for om udgangspunkt fejler min selvtillid ikke noget, jeg ved jeg kan, hvad jeg sætter mig for – nogle gange er der nogle bjerge som skal bestiges, men det gør jeg så ganske systematisk, så jeg kan nå mit mål.

Men mit selvværd – det er en helt anden side af sagen, det har jeg egentlig altid kæmpet lidt med. Jeg kan sagtens i de fleste tilfælde sige “f… Janteloven – jeg gør det alligevel” men når anerkendelsen udebliver så synker jeg helt i dybet spiller bolden ind i mit eget mål og bebrejder mig selv for at fejle. Kender du det?

Jeg gør et meget stort nummer ud af ikke at vise mine svagheder i offentligheden – jeg er en stærk kvinde der har rejst sig med hovedet højt fra en utro ægtemand og en barselsseng der nær havde taget mit liv, men de følelser sidder jo stadig i mig og popper op til overfladen ind imellem, og jeg har helt ærlig sindsygt svært ved at håndtere dem. Jeg har mit drømmeliv – hvordan i alverden kan jeg så tillade mig at sidde med tårer i øjnene og være trist?

Weekenden har sat alle disse tanker i gang i mit hoved – jeg maler og det gør jeg ofte ud fra en følelse, så når jeg står på sådan en messe har jeg alle mine følelser helt uden på tøjet – mange af mine følelser er sågar hængt op på en væg med spot på. Så alle de gode tilkendegivelser giver mig virkelig følelsen af succes og løfter mig i den grad til at turde fortsætte. Men det sker også at nogle lader en bemærkning falde om det modsatte, jeg ved jo godt at jeg må forvente at ikke alle kan lide det jeg laver – “og pyt med det” siger min fornuft og min selvtillid – men igen mit selvværd, det er en helt anden historie. Her synker de kommentarer ind og spiser lidt af mig hver eneste gang, og det er nok det, der er så forbandet hårdt, og som gør at jeg nu sidder med fornemmelsen af tømmermænd efter en messe weekend ……

Med dette blogindlæg vil jeg gerne have lov at flage lidt for at styrker og svagheder går hånd i hånd – jeg ved at jeg kommer til at bremse lidt op inden jeg trykker på enter-knappen om lidt, fordi jeg har valgt at skrive om nogle af mine svagheder, men jeg øver mig i at acceptere, at jeg også kan være kan være svag og have brug for andres hjælp. Så hjælp mig og dig selv med at forstå at vi er gode nok som vi er og at have en off-dag faktisk er OK efter en hård indsats i weekenden – Rigtig god mandag derude.