PRofil ansigter

 

Jeg bliver fristet til at bruge dette billede i min blog igen, ikke fordi det er specielt smukt, men fordi det meget godt symboliserer emnet jeg gerne vil behandle.

I forgårs modtog jeg en mail fra et galleri i New York – først troede jeg det var fup, så jeg var egentlig parat til at slette den fra min inbox. Et eller andet fik mig alligevel til at læse den nærmere og jeg tjekkede deres link ud – den var sørme god nok, det var et helt rigtigt galleri fra den anden ende af verden der havde været en tur forbi min hjemmeside. Jeg kan endda se at de har besøgt siden, da min hjemmeside afslører hvilket land besøgeren kommer fra.

Waouw – jeg blev stolt og tillod mig at vise min stolthed på Facebook – og hold da op for en tråd jeg fik startet der.

Mange lykønskede mig uden at blinke eller hæve øjenbrynet – Fedt, så kunne jeg jo sole mig lidt videre i min succes med at have fået denne mulighed.

Efterhånden som dagen gik skrev flere og flere i tråden. Vandene delte sig og det er endt ud i en større debat af hvorvidt man skal springe ud i den slags muligheder eller ej, om det er økonomisk ansvarligt eller ej, om JEG skal gøre det eller ej …..

Jeg er slet ikke i tvivl alle der har skrevet derinde er velmenende og ønsker det bedste for mig, og for det er jeg meget taknemmelig.

Men hvorfor er det, at vi føler vi skal tage ansvaret for hinanden i en sådan grad, at vi nærmest pålægger hinanden vores egen holdning, og hvorfor er det at vi danskere har en tendens til at råbe vagt i gevær, når store muligheder dukker op for os selv eller for andre – hvor kommer den mistro fra? Det forstår jeg ikke helt??

Jeg er 41 år og mor til tre dejlige piger, jeg har knoklet en vis legemsdel ud af mine bukseer for at opnå det jeg har nået med min kunst i dag, jeg ved efterhånden meget om salg, meget om mine egne begrænsninger, mit mindset og ikke mindst meget om hvad tingene ude i verden koster.

I denne tråd er jeg blevet belært, at hvis jeg siger ja til denne mulighed, så er jeg naiv fordi det er dyrt!! Det er da en konstatering må jeg sige, at synes noget er dyrt, jeg mener man må sætte den slags udmeldinger i perspektiv før man kan tage en rigtig beslutning eller debat om emnet. Perspektiveringen er også til stede i tråden, argumentet er, at jeg kan udstille gratis flere steder i Danmark….

PR værdi
Ja jeg kan udstille gratis – hvad er PR værdien i at udstille gratis på f.eks. Solrød bibliotek, hvor jeg har udstillet?? Jeg fik solgt et maleri det var jeg da som udgangspunkt glad for – men hvad var PR værdien?? Nok ikke særlig stor, da det er lokalt og kun omtalt i lokale medier og kun set af besøgende jeg selv skulle bruge en masse energi på at skaffe – vidste du f.eks. at jeg udstillede der i august måned? Hvis jeg via min udstilling der er nået ud til 200 personer er det nok toppen….

Hvad kunne PR værdien være af en tur til NY?? Nok temmelig meget større er jeg er ret sikker på hvis jeg sætter mig ned og tænker mig om
– jeg kunne få presseomtale herhjemme i lidt større medier end de lokale, det er en god historie når en lille lokal dansk kunstner bevæger sig ud på scenen i New York
– jeg kunne bruge hele turen til at hype min egen kunst og eksistens som kunstner også Danmark via sociale medier, presse og organiseret personlig branding af mig selv
– jeg kan læse mig til at netop det galleri der har henvendt sig specialiserer sig i god PR i 1,5 år i NY for en investering jeg gør

Prisen
Prisen omtales i tråden som dyr – små 4000 dollar og 30% i kommission, men her er det igen et spørgsmål om at sætte prisen op mod udbytte. Når jeg regner efter vil det koste mig omring kr. 1000 om måneden at blive promoveret i NY i 1,5 år og så tager galleriet 30% i kommission ved salg.

Omvendt hvis jeg som det også foreslåes i tråden går ud på det danske galleri marked skal jeg svare 50% i kommission i de store gallerier, hvis jeg overhovedet kan komme i nærheden af dem før jeg har været igennem censurens nepotisme her i landet. Lad os sige jeg kommer ind og udstiller og sælger for kr. 20.000, så skal jeg betale 10.000 for en udstilling der sandsynligvis varer en måned … og herefter er jeg ude af deres sind og næste kunstner er på vej ….. Det er relativ dyr PR værdi vil jeg sige sammenlignet med det andet tilbud jeg har fået

Det ene udelukker jo ikke det andet, så en god kombination er jo nok at foretrække

Face off
Den face off der har foregået i min tråd, hvor mit netværk er delt i to handler for mig virkelig meget om mindset. Jeg er ikke hverken skuffet, vred eller ked af den diskussion der er foregået, den er en øjenåbner, også selv om jeg blev kaldt naiv ;O)) Sådan er det når man stikker næsen lidt frem.

I Danmark er vi underlagt Janteloven og denne tråd er bare uanset om dem er skriver vil det eller ej en klassiker….. Hvis jeg har fået en mail fra et galleri New York så er det helt sikkert fup, det får vi alle sammen, og vi er i hvert fald slet ikke dygtige nok til at kunne få sådan en invitation rigtigt….. vel??

Her må jeg bare tage mit eget mindset frem og anbefale jer allesammen derude – læs nu det i får og forhold jer fornuftigt til det. Dette galleri lever af at hjælpe upcoming kunstnere fra hele verden ind på markedet i New York, de har en forretningsplan og en del af den forretningsplan er at kontakte kunstnere over hele verden for at sælge deres produkt. Jeg er kunstner (ligesom mange andre) og jeg har fået en invitation. Jeg har valgt at være online med min kunst og det har i dette tilfælde givet mig denne mulighed.

Hvis jeg ikke er KNIVSKARP på hvad det er jeg selv sælger, og hvad det er der driver mig op af min seng hver eneste dag, så tager jeg ikke afsted, for så får jeg ikke optimalt udbytte af det. Men hvis jeg føler mig KNIVSKARP, og det gør jeg faktisk lige nu takket være et fantastisk kursus i personlig branding og salgspsykologi – så vil jeg ikke udelukke at mit eventyr skal begynde at tage andre højder, så denne investering som jeg vil påstå det er overvejes kraftigt. Og så har jeg fantastisk opbakning fra min søde kæreste og min familie der er med i alle mine overvejelser.

Vores mindset er forskelligt, jeg arbejder dagligt med mit eget og er åben, hvis jeg tager afsted beslutter jeg mig i forvejen for at det her bliver en succes, sætter nogle helt klare mål for min succes, og så giver jeg den gas …. jeg hviler ikke i at andre skal skabe min succes for mig ved at betale dem for min omsætning for i sidste ende er det kun mig selv der kan sælge min kunst og skal jeg gøre det gennem andre skal jeg selv være endnu mere knivskarp på hvad det er jeg sælger …..

Jeg vil rigtig gerne dele min viden om salg, min måde at arbejde med mindset, og min måde at gribe kunsten an så jeg kan leve af den med dig hvis du er interesseret – det gør jeg bedst ved, at du melder dig ind i mit kunstnernetværk:

Collage

 

Her arrangerer jeg forskellige netværksarrangementer og hjælper dig med at få fokus på det rigtige i din proces med kunsten. Det koster kr 299 i oprettelsesgebyr og kr. 49 om måneden – her skal du overveje om udbyttet er rigtigt til prisen ;O)) Ring gerne til mig så uddyber jeg gerne hvad medlemskabet kan gøre for dig (tlf. 20 99 03 17)