Billedkunstner Lise Højer
I 2010 mistede jeg mit elskede job som mellemleder i finansbranchen. Gode kolleger, god løn, masser af læring og masser af kasser og bokse jeg skulle passe ind i. I dag driver jeg Kunsthuset Løvens Hule, underviser i billedkunst og tegnetekniker og sælger både malerier og tegninger jeg selv har lavet.
Først tænkte jeg at jeg blot skulle tilbage i en tilsvarende stilling, men finanskrisen talte, og det blev ikke en mulighed. Tiden gik med min store passion – at tegne og male…
Kunstner ville jeg ikke kalde mig selv dengang, men jeg kløede på, og trænede tekniker. I dag kan jeg male stort set alt. Noget tager længere tid fordi jeg ikke er så trænet endnu (at blive teknisk dygtig til at male er en livslang uddannelse) …. men jeg elsker det og klør på med den ene udfordring til mig selv efter den anden.
Er jeg så kunstner i dag? Hmmm det spørgsmål er svært at svare på. Jeg er nok lige dele kunstner og forretningskvinde og det tillægger jeg mine år i finans før jeg kastede mig ud i mit eventyr.
I 2016 åbnede jeg Kunsthuset Løvens Hule. Stedet fungere som kunstnerfællesskab, galleri og værksted for kunstnere og kreative sjæle der gerne vil være sammen med andre omkring deres passion. Nogen vil ligesom jeg gerne leve af det andre ønsker blot en social mulighed. Uanset så er Kunsthuset Løvens Hule en ligeså stor passion for mig som mit eget kunstneriske virke.
Velkommen til min blog
Jeg har egentlig altid godt kunne lide at skrive og derfor var det ikke svært for mig at kaste mig over blog. Jeg skriver om alt muligt jeg støder på både som privat person og som billedkunstner
Udstilling Alm. Brand Kunstforening
I september 2014 hænger alle mine malerier hos Alm. Brand på Midtermolen i København. Det er en supersmuk bygning og de glade farver lyser godt op på gangene. Sjovt nok skulle mine malerier hænge på væggene i den gang hvor Alm. Brand Leasing sidder - det er jo faktisk...
Stafet for Livet
I weekenden den 23. og 24. august 2014 deltog jeg i Kræftens Bekæmpelses arrangement – Stafet for Livet. Jeg var så nervøs da jeg tog hjemmefra, jeg skulle male et maleri under hele arrangementet som så løbende kunne bydes på. Men tænk hvis nu jeg slet ikke kunne...
Johnny Depp startede det hele
Jeg har altid været stor fan af Johnny Depp, den vilde måde han virkeliggør sine karakterer på store lærreder over hele verden. For et par år siden udfordrede jeg mig selv - jeg ville male et portræt der indeholdt flere af hans karakterer som en slags collage. På det...




