Det var den ferie ….

jul 1, 2017 | Blog

…. Nu trænger jeg til at komme på arbejde, jeg savner hulen ?

Jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften. Familien skulle på vores første ferie i udlandet sammen…. Det blev slet ikke den ferie vi havde glædet os til, så vi må se frem imod den næste mulighed.

Vi landede i Malaga lufthavn kl 9.30 fredag den 23. Juni – Skt Hans aften. Fulde af forventning og glæde drog vi afsted mod næste uges hjem. Vi fik nøglen og huset overdraget, poolen lå få meter fra vores terrasse, det var 35 grader varmt og udsigt til en uge med sol, sommer og pool leg. Vi var glade og gjorde det sidste klar til Min brors 50 år fødselsdag lørdag – det var den vi også var kommet for at fejre, han bor i Malaga.

Fødselsdagen forløb fint og det var hyggelig fest med blandede nationaliteter og fødselsdags sang på dansk. Vi havde sågar forberedt et show for min bror, som vi fik meget ros for – det var en god dag. Kun det lille faktum at min mor på 84 ikke kunne spise noget uden det kom op igen bekymrede os lidt.

Efte festen drog vi til vores feriested for at nyde resten af ugen ved poolen uden at lave ret meget andet…. Sådan skulle det ikke gå….

Mandag bliver min mors situation væsentligt forværret og hun må en tur på hospitalet, hun har ikke kunne holde hverken vådt eller tørt i sig siden fredagen. Min bror og hans kone (der er sygeplejerske) er med hende, så vi er i konstant kontakt, aftenen ender med at de på min mors ønske tager hende med hjem til dem, hvor min svigerinde plejer hende efter bedste evne.

Tirsdag aften hospital igen – min mors puls er nærmest ikke til stede og min svigerinde kæmper en kamp for at få lagt et drop på hende – det må hun opgive og turen går til hospitalet igen. Jeg ankommer til hospitalet og er med til diverse undersøgelser. Dagen og aftenen går med alt mulig fra scanning, til blodprøver og til sidst indlæggelse på en overvågning hvor der skal væske i hende hurtigst muligt.

De finder heldigvis ud af hvad årsagen er – en galdesten har placeret sig i tarmene og ud skal den NU …. Operation …. På min 84 år gamle mor …. Nervøsitet….

Operationen forløber fint og klokken 20.30 onsdag aften køres hun til en alm. Hospitalsstue og skal komme sig – der ligger hun endnu, og jeg er nået hjem til Danmark, udmattet, træt, ked af det og klar over min mor er her på lånt tid….

Hun har haft et godt liv, og det lader til at hun kan komme hjem og fortsætte det lidt endnu…

Her i sommerferien bruger jeg som regel en del tid på refleksion – det gør jeg også i år – har jeg besøgt hende nok? Det skal i hvert fald med i mine overvejelser for den kommende tid.

Mit liv er ikke opdelt i arbejde og privat liv, det flyder ligesom lidt mere sammen, og det har jeg det faktisk rigtig godt med. Jeg er Lise Højer billedkunstner både privat og i mit arbejde. Det hiver i mig nu at få en blyant eller en pensel i hånden – det nemlig sådan jeg bedst kan bruge de følelser der hober sig op. Jeg vil rigtig gerne male min mors livsportræt, hun er sådan en stærk kvinde,et super godt forbillede og så har hun det meste af sit liv lignet en filmstjerne. Hun er afgjort en jeg er stolt af at træde i fodsporene på, og kan jeg leve mit liv ligeså overskudsagtigt som hun, så er jeg godt tilfreds.

Så på torsdag finder jeg penslerne og malingen frem og går igang med min mors livsportræt ….. Det passer så perfekt med nogle ideer jeg har til min næste serie af malerier ❤️

Følg med via Facebook

Hvorfor har vi så travlt altid?

jun 15, 2017 | Blog

Vi skal da holde op med altid at have så travlt – også mig. Det er som om det er trendy at sige man har travlt ….. hvorfor er det blevet sådan?

Mine egne unger glæder sig heeeelt vildt til at vi samlet som familie skal afsted for første gang i MEGET lang tid til Spanien. Vi skal være sammen og hygge os og slappe af og vi glææææder os. Vi skal trække stikket, vi trænger til det, og det bliver helt vildt godt. Vi har simpelthen for travlt i hverdagen, og det var egentlig ikke derfor jeg startede min kunstforretning i sin tid, det var faktisk netop for at give mig selv luft i hverdagen til ind imellem at gøre noget andet sammen med mine børn. Det kan jeg så bruge sommerferien til at fundere lidt over 😉

Det er på en eller anden måde blevet rigtig svært at balancere forretningen og privatlivet synes jeg….

Jeg elsker livet som selvstændig, men når jeg underviser rigtig meget om aftenen, så får jeg tæsk af mine børn, der synes jeg aldrig er hjemme. Når jeg skal udstille i weekenderne bliver de kede af at jeg ikke kan være hjemme hos dem, og når vi driver Kunsthuset Løvens Hule betyder det at vi holder åbent nogle gange i weekenderne, så mine arbejdstider har sneget sig lidt meget væk fra hverdagen og meget ind på aftener og weekender. Det er jo et valg som jeg har gjort så det er på ingen måde en klagesang jeg er ude i, men blot en konstatering af, at jeg skal prioritere korrekt og huske lige at stoppe op ind imellem og se på mulighederne – for dem er der nemlig masser af når man er selvstændig.

Men tilbage til trenden om altid at have travlt – HVORFOR er vi sådan? Er man vigtig i samfundet hvis man har travlt? Er det et status symbol at have travlt?

Vi sætter jo os selv i dilemmaet fordi de daglige valg går stærkt og vi skal jo være perfekte. Hvis naboen har travlt så er det nok fordi at sådan bør man leve ik’!? Så hvis naboen der er direktør i en virksomhed kan nå at dyrke ekstremsport, så er det bare så sejt, og sådan skal vi andre da også være – mærk sarkasmen her ….. 😉

Jeg har lige læst på Facebook at en af mine tidligere kolleger og hendes mand har opsagt deres stillinger (gode og indbringende stillinger) for at tage til Thailand på ubestemt tid og de tager deres børn med. SÅDAN! det har jeg virkelig respekt for. Et opgør med den sindsyg travle hverdag, stikket ud og bare nyde livet i en given periode. Fantastisk mod og jeg ønsker dem alt det bedste på den tur. Behovet for at gøre den slags har nok altid været der uanset hvor trendy det er at have travlt, men faktum er at stress fylder helt vildt meget i vores hverdag.

Selv børnene har travlt – det er ikke unormalt for dem at have en telefon i den ene hånd mens de kigger på computer. Tingene SKAL gå stærkt, ellers er det jo kedeligt….. Jeg kender flere børn der har både 3 og 4 fritidsinteesser i løbet af en uge?? Er det en god ide??

Jeg har en udfordring til de travle børn i sommerferien, hvis de kan lide at være kreative. Jeg afholder en maleskole for børn hvor fokus vil være på processen i maleriet, og ikke det færdige resultat. Vi skal ikke masse producere malerier i ugens løb – vi skal fordybe os i max to malerier og gerne kun et så børnene får mulighed for at lære at fordybelse godt kan betale sig fordi resultatet bliver så meget smukkere. De skal lære at det er OK at male henover noget smukt som blev skabt med tidligere penselsstrøg, og de skal lære at slippe kontrollen en smule. Og så skal vi selvfølgelig råhygge med grin, musik, sjov og ballade i en hel uge, og så inviterer vi alle forældre, bedsteforældre, venner og veninder til en fernisering af de måske færdige måske halvfærdige resultater fra ugens løb 😉

Så kom glad med børnene og lad dem få en uge fyldt med gode oplevelser.

Har dit barn travlt i hverdagen og lyst til at være med? – så kan I læse lidt mere og tilmelde lige her

Man skal godt nok være vågen ….

maj 19, 2017 | Blog

Endnu et af de der bump på vejen er netop passeret ….

Gennem et lille års tid har jeg arbejdet sammen med Ejby Skole omkring nogle forskellige kunstprojekter. Det helt store projekt var planlagt at skulle gå igang umiddelbart efter sommerferien i år – på tværs af alle sporene på skolen skulle vi lave et kunstprojekt omhandlende skolens værdier der skulle udformes som forskellige tolkninger alt efter klassetrin.

Vi har brugt virkelig mange timer og og skolen og kommunen ville gerne have det under Statens Kunstfond der støtter den slags projekter via et koncept de kalder huskunstner. Men for at søge midlerne skulle projektet først være klar – det kræver virkelig seriøst meget planlægning og en del tanker er udvekslet mellem os og skolen. Vi er løbende i dialog med Statens Kunstfond for at sikre at vi opfylder kravene i ansøgningen, det betød også at vores oprindelig plan med kunsten måtte gradbøjes for at passe ind i ansøgningsprocessen og huskunstnerkonceptet der af ukendte årsager IKKE må omhandle udsmykning af skolen – men afsted sendes den.

Vi afventer spændt og i går kom så svaret:

Den/de valgte huskunstnere opfylder ikke udvalgets kriterier i forhold til kunstnerisk niveau og virke….

BUM

Så sidder man der som kunstner med en ganske god forretning omkring sig og tænker: WTF??

Nuvel jeg er ganske bevidst og har respekt omkring at får skal skilles fra bukke i visse sammenhænge. Men kunne man evt. lige godkende en kunstner FØR der bruges oceaner af tid på at planlægge og ansøge om et helt projekt…… eller lige give en heads up i processen som vi har brugt virkelig lang tid på….. det er lidt frustrerende og måske burde Statens kunstfond stå lidt tidligere op og få kigget lidt på deres processer …. personligt tror jeg det omhandler min manglende deltagelse i diverse censorerede udstillinger og manglende uddannelse fra kunstakademi eller deslige … men det kunne de jo bare stå ved og nævne i deres materiale ….

Min egen største frustration handler nok mest om, at jeg nu står med en udmelding overfor min kunde om at jeg ikke er dygtig nok – det er ret ufedt for jeg står faktisk 100% inde for min tekniske formåen og ikke mindst – i  dette tilfælde hvor vi skal igang med et projekt sammen med virkelig mange børn – mine pædagogiske evner …. Heldigvis er skolen og jeg enige om, at vi fortsætter projektet og vil forsøge at finde midlerne via private sponsorater fra lokale virksomheder. Efter den udmelding fra skolen kunne jeg ånde lettet op og pakke min skuffelse lidt væk og anskue svaret med lidt andre øjne. Skolen udtalte faktisk at de fornemmede en vis portion kunstsnobberi …. det kan man vel ikke fortænke dem i, men dejligt for mig at de har den holdning.

Jeg har brugt et døgns tid på at læse om “det officielle” kunstdanmark og følge en række tråde om emnet i forskellige fora og er egentlig en lille smule rystet. Jeg har hele tiden vist at min branche er delt i to lejre – akademikerne og de autodidakte, og jeg tilhører selv sidstnævnte, og det er jeg faktisk ret stolt af for jeg har valgt at skulle leve af min passion.

Der findes et forbund for billedkunstnere i Danmark – her kan jeg ikke blive optaget, da jeg ikke har en adgangsgivende uddannelse eller samlet point via censorerede udstillinger. Jeg har med vilje hele tiden gået uden om disse ‘prøver’ da jeg ikke helt kan følge kriterierne, og jeg synes de værker som oftest går gennem censorerne ikke er særlig imponerende mildest talt til tider lidt pinlige, hvis de skal repræsentere niveauet for dansk kunst – men det er jo min personlige holdning. Jeg får kritik af min kunst fra den “etablerede” kunstscene fordi den er ‘mainstream’, ‘dekoration’, ‘ikke revolutionerende’ osv. Men hvorfor i alverden skal kunst ALTID diskuteres til hudløshed med psykoanalyser omkring sindstilstande?? – hvornår må det bare være æstetisk og smukt og velfungerende?? Nå nej så bliver det jo mainstream dekoration som alle danskere kan forholde sig til og så er det ikke kunst???

Disse adgangsgivende censorerede udstillinger er det man i branchen kalder ikke-kommercielle udstillinger og du skal have samlet 10 point altså igennem 10 for at blive optaget i BKF (Billedkunstnernes forbund) . Her bliver jeg nødt til at sige ….. jeg har brugt virkelig mange timer på at udvikle mine kunstneriske evner og tekniker og gør det til stadighed. Jeg har som iværksætter/virksomhedsejer med en dyb passion for at male ikke råd til at bruge min kostbare tid på ikke-kommercielle udstillinger, jeg skal jo gerne leve af det jeg går og laver, mine børn skal have mad på bordet hver dag og at slippe gennem den censur er jo absolut ingen garanti for at min kunst kan sælges, og jeg dermed kan leve af det jeg går og laver – tværtimod tænker jeg faktisk. Men så kan jeg selvfølgelig få adgang til fondsmidlerne ….. og leve at statskassens støtte af mærkværdige projekter ….. hmmmm

Det er et valg jeg har gjort, og det er derfor jeg siger man skal være vågen, for det valg gjorde jeg meget tidligt i min iværksætterfase, før jeg havde brugt kræfter på at sætte mig ind i disse regler og udfordringer. Jeg havde en anmodning om, at jeg nok er lidt for kommercielt tænkende til nogensinde at blive “rigtig kunstner”, og det er jeg faktisk meget bevidst omkring. Jeg fortryder ikke mit valg på nogen måde, for jeg kommer aldrig til at søge censorernes anerkendelse af min kunst – jeg elsker det jeg laver, mine kunder er mine censorer og de er foreløbig godt tilfredse. Så kan det etablerede kunstdanmark for min skyld godt kalde min kunst lige det de vil, for mig er det en kunst at mestre de tekniker jeg gør – og det er jeg stolt af at jeg kan, og så kan jeg faktisk føje endnu en kunstart til mit kunst CV – nemlig SALG ….

Nu udsprang mit blog indlæg i dag af det projekt jeg skal igang med på Ejby Skole og her gad jeg da ærlig talt godt finde et match i den etablerede kunstnerverden, der kan håndtere et projekt på tværs af ca. 900 børn og en forholdsvis stor lærerstab. Det er fint at børnene skal møde kunsten og at kunstneren skal tænke de kreative processer og lade børnene prøve kræfter med udførslen  –  nu har jeg lang erfaring med at undervise børn og ved hvad er OGSÅ foregår når de møder kunsten og bøtterne med malingen, og jeg kan godt garantere for at den største udfordring bliver nok at inkluderer dem alle – for lige at bruge et moderne ord fra Folkeskolen….. der er kunstnerisk formåen nok forholdvist sekundært, hvis projektet skal blive en succes 😉

Så konklusionen er nok, at jeg skulle have været mere vågen og så skulle midlerne til projektet slet ikke have været forsøgt under huskunsterordningen – omvendt er huskunstnerordningen vel netop for at kunstnere kan komme ud på f.eks. Folkeskolerne og lade børnene møde kunsten?? Men det er og bliver på børnenes vilkår sådanne steder og her bør huskunstnerordningen til tider nok revurdere hvordan reglerne er strikket sammen så de afspejler virkelighedens muligheder.

Jeg har heldigvis godt igang i min kunstneriske kursusvirksomhed og feed back fra mine kunder der fejler heldigvis heller ikke noget. Jeg elsker at undervise både børn og voksne, og hvis du tør komme til en IKKE-anerkendt kunstner og prøve kræfter med male- eller tegnetekniker så tøv ikke med at tilmelde dig – jeg har sendt mange glade kursister afsted herfra 😉 og når vi nu snakker papir på sin kunnen – så er jeg certificeret underviser i Powertex som er et fantastisk malemedie der skal udforskes og leges med så den etablerede kunstverden slet ikke kan følge med 😉 Kom og leg med mig her kan alle være med

Se alle kurserne i Kunsthuset Løvens Hule her

Jeg har ikke noget arbejde ….

apr 14, 2017 | Blog

…… jeg har en passion som jeg tilfældigvis lever af!!

Eller er det nu også tilfældigt??

Som barn gik jeg til dans – og jeg elskede det og ytrede mig tit om hvordan jeg gerne ville leve af at danse, når jeg blev stor. Jeg husker tydeligt reaktionen fra de voksne omkring mig: ‘Man kan ikke leve af dans’ …. BUM så blev den drøm dræbt. I gymnasiet mødte jeg billedkunsten for første gang sådan for alvor – og så drømte jeg om at smutte videre på kunstakademiet efter min studentereksamen: ‘Få dig lige en ‘rigtig’ uddannelse først så du har noget at falde tilbage på’ lød de gode råd fra de voksne omkring mig…..

Som sagt så gjort og jeg nåede 13 års målrettet karriere ræs i finansverdenen før jeg fik et kærligt spark og fyret på gråt papir.

Min verden ramlede sammen – jeg var jo mit arbejde, i vores samfund er vi vores arbejde ….. har du lagt mærke til det? Og pludselig havde jeg ingen identitet, jeg var arbejdsløs og det var frygteligt og Guderne skal vide at vores offentlige systemer gjorde hvad de kunne for at knække den smule selvtillid jeg havde tilbage. Jeg ved i dag og nok også dengang at en del af mit store drive kommer fra anerkendelser – jeg stortrives når jeg får ros for min indsats, og jeg fik meget ros for min indsats i finans, så jeg troede at det var mit liv og jeg skulle videre som mellemleder et andet sted. Jeg tog fejl …… der var finanskrise …… og gudskelov for det 😉

Tiden gjorde at jeg fik en mulighed for at reflektere over mit liv – Hvad ville jeg egentlig? Hvad er det der driver mig? Hvorfor gjorde jeg ikke bare noget andet?

I dag er jeg 100% uden tvivl sikker på hvad der driver mig – det er nemlig ikke kun anerkendelsen. Jeg skal have balance mellem arbejdsliv og familieliv, jeg skal have balance mellem at have mange mennesker omkring mig og ro til at fordybe mig, jeg skal have balance mellem at skabe kunstværker og skabe forretning, jeg skal have balance mellem selvudvikling og udvikling af mennesker omkring mig. Kritikere tæt på mig vil måske sige, at jeg jo arbejder helt vildt meget så balancen mellem privatliv og familieliv er lidt udvisket og ja, det nok rigtigt når man ser på det ude fra, men som jeg skrev i min overskrift så har jeg ikke et arbejde – jeg har et liv, ligesom da jeg var i finans er jeg mit arbejde – det er en stor del af min identitet ligesom dit job er en stor del af din identitet, sådan er vi som mennesker i dag er jeg bare bevidst om det 😉

Alle mine balancer skaber jeg bedst ved at være selvstændig, for her har jeg min frihed til at vælge selv. Jeg kunne godt finde mig et job som mellemleder og få udfyldt de fleste af balancerne, men med et job som mellemleder følger også en masse politiske virksomhedsvalg jeg ikke har indflydelse på, og som jeg bare må følge. Med et job følger økonomisk ro som selvstændig er den del af livet lettere turbulent, det konkluderer jeg er prisen for friheden, og den betaler jeg gerne, for jeg savner ikke snakken med min chef om valg af kampe (han sagde ofte: Slip din frustration Lise du skal vælge dine kampe, og den der vinder du alligevel ikke, ordren kommer oppe fra …..SUK )

Når alt det er sagt tror jeg fuldt og fast på at min historie er den helt rigtige for mig. Jeg havde nogle fantastiske og meget lærerige år i finansbranchen, og jeg tror faktisk at de voksne omkring mig i min barndom og ungdom tildels havde ret, når de sagde jeg lige skulle uddannes lidt først – for jeg tror faktisk ikke, jeg kunne have skabt det jeg har idag, uden den viden jeg nåede at få opbygget i det private erhvervsliv.

Jeg prøver at være positiv overfor mine egne børn når de skal til at vælge en vej i deres liv – prøver at lade alle døre være åbne for dem. Men jeg må også indrømme at de ekstremt mange valg unge mennesker har i dag er vildt skræmmende. Jeg prøver at guide dem efter bedste evne, formentlig ligesom mine forældre gjorde for mig da jeg var barn og ung, men kun livet kan fortælle dem hvad der er rigtigt eller ej for dem – det er lidt ligesom med mad, du kan ikke rigtig sige at det ikke er noget for dig før du har prøvet, vel?? Men ingen kan jo nå at prøve alt og så vælge ….

Jeg skal holde et foredrag i Jersie Sognehus om ‘livet som kunstner’ fredag den 28. april kl. 19, har du lyst til at lytte med så koster billetterne kr. 50 og kan købes i Jersie Sognehus (skriv til Bjarne)

Snart skal jeg også udstille på Art Nordic (Nordens Største kunstmesse) og jeg glæder mig helt vildt. Hvis du ønsker fribilletter så send mig din mailadresse så kvitterer jeg med fribilletter. Eller kig forbi Kunsthuset Løvens Hule i påsken hvor jeg går og hygger mig med forskellige kunstværker der skal færdiggøres og leveres eller udstilles 😉