Der er ingen tvivl om at mit valg tilbage i 2009 med at gå efter en gammel drøm om at leve af at tegne og male har haft nogle høje omkostninger – og jeg videregiver gerne min erfaring til andre derude der sidder og overvejer at gøre det samme. Hvor meget er du villig til at ofre er nok det rigtige spørgsmål at stille sig selv
Det har været en fantastisk rejse på godt og på ondt og heldigvis er rejsen ikke slut endnu – der er masser af milepæle jeg kan sætte mig for at komme forbi, og ikke mindst bliver jeg aldrig færdig med at udvikle maleteknikker og lege med blyanter, lærreder, maling, Powertex og hvad der nu ellers dukker op.
Men jeg blev spurgt forleden hvad det egentlig koster at gå efter iværksætterdrømmen – drømmen om at leve sit liv væk fra lønmodtagerjobbets trygge rammer.
Først tænkte jeg selvfølgelig i kroner og ører – det er lidt svært at tælle sammen, men jeg er da endt op med lidt gæld der nu skal afvikles, og penge er jo en dejlig målbar enhed for at afgøre en omkostning. Jeg tør godt afsløre her at min gæld er lige omkring kr. 100.000 som er stiftet ene og alene for at overleve opstartsfasen. Det er da ikke så voldsomt sagde vedkommende der spurgte, som pludselig også så en mulighed for at kunne sparre op til sit eget eventyr uden at skulle udsætte opstarten i en evighed.
Men jeg må også indrømme at ved nærmere eftertanke så er det jo ikke alle omkostningerne der er dækket af den gæld jeg står tilbage med nu. Jeg har prioriteret min daglige økonomi gennem lang tid – ingen ferier, kun nyt tøj når det var allermest nødvendigt, shoppeture med veninder var ikke en mulighed, meget sparsomme besøg i Tivoli eller lignende med børnene, gæster til middag skåret ned til minimum, ingen bil de første par år, 5 år uden frisørbesøg og sådan kunne jeg blive ved …..også med ting som du der læser muligvis tager for givet og ikke kunne forestille dig at leve uden og så bliver det dyrt at starte selvstændig … siger det bare 😉
Det har jo været et valg fra min side – et valg som jeg ikke begræder i dag, tværtimod. Men havde jeg valgt at skulle opretholde min gamle levestandard, så havde min gæld også været væsentlig større…
For mig har det ikke på noget tidspunkt været en mulighed at opgive det hele og droppe drømmen. Min vedholdenhed har trukket mig igennem nogle hårde valg især omkring økonomien, og det har ramt mine børn. Jeg har ikke haft råd til dyre telefoner, Ipads, dyrt mærketøj og allerværst, hvis du spørger mig har jeg haft meget få penge til alt det sjove sammen med mine børn – så tusinde tak til deres far som har kunne give dem de ting, når jeg nu ikke kunne. Til gengæld håber jeg, at jeg har lært dem om vedholdenhed, og at de kan hvad de vil, hvis de bare tror nok på det og knokler igennem. Min fantasi omkring at hygge uden penge på kontoen er blevet styrket – og jeg lover, at der er faktisk muligheder med en flad pung, og det håber jeg også mine børn tager med sig. Og vigtigst af alt håber jeg de tager med sig at livet er fyldt med valg, og at vi kun selv kan ændre på vores eget liv – vi er ikke ofre for alle andres valg, vi er ofre for egne manglende valg … årh det kom til at lyde lidt for fancy-pancy, men jeg mener det faktisk 😉 – jeg kan ikke holde offermentalitet ud er du havnet i noget du ikke synes er vildt fedt så tag et valg – men lad være med at klynke
Jeg tænkte omkostningerne lidt videre og konkluderede at det også koster mig noget samvittighedsnag – jeg har trumfet min drøm igennem med omkostninger for mine børn ….. Omvendt vil jeg lige sige at jeg tror fuldt og fast på at omkostningerne for mine børn havde været nogle andre men mindst ligeså dyre hvis jeg var smuttet tilbage på min “plads” i erhverslivet. Her havde jeg jo også konstant dårlig samvittighed og hængte i det forbandede musehjul 😉 Set i bakspejlet troede jeg at jeg var u-undværlig i den virksomhed jeg var ansat i – jeg gjorde en god indsats, knoklede og smilede hele vejen. Men jeg var ikke u-undværlig, det er jeg i dag i min egen lille forretning. Den er nemlig ingenting uden mig, og det er en ret fed følelse, nu knokler jeg for mig selv og det giver meget mere mening for mig.
Samvittighedsnaget kommer også i mit nye familieforhold. Jeg har fundet den dejligste mand på jorden som bakker mig op og som har givet mig et lufthul efter opstartsfasen. Han er min helt – kom lige på det rigtige tidspunkt og jeg er ham evigt taknemmelig for at han giver mig husly, så jeg kan få rettet min økonomi op langt hurtigere, end hvis jeg var mig selv. Samvittigheden nager mig så når han ikke kan tage sine børn på deres årlige skiferie eller give dem hver et værelse, fordi vi er flyttet sammen. Det sidste her giver mig også en enorm fighter evne – nu skal jeg i en vis fart sørge for at alt bliver godt og vi kan give den gas, for Guderne skal vide at jeg ikke har levet de sidste 6-7 år i fattigdom for at blive ved at være fattig 😉
Konkluision – det er en dyr affære at starte op som selvstændig og det er endda på mange plan, men når det er sagt for mit vedkommende har det været det hele værd og jeg ville gøre det igen uden at blinke for selv om jeg har lært meget af erhvervslivet om mig selv og mulighederne i landet så er jeg blevet så meget klogere af iværksætteriet og det kan ingen tage fra mig.
Nu har jeg netop landet en stor kunde jeg længe har knoklet for og den åbner for en masse muligheder. Jeg glæder mig vildt til at opdatere min forretningsplan og lægge en detaljeret plan for de næste par år. Den opgave ligger og venter på mig henover sommeren hvor der skal lægges i kakkelovnen til nye eventyr og vækst så min ‘lille’ familie og jeg også kan komme på en dejlig velfortjent ferie.
Jeg går også med vilde tanker om en serie af malerier der skal i proces – for nu har jeg lige sendt alle mine dyremalerier til Galleri Eggert Art på Tunø – der skal de være sommeren over og forhåbentlig finde nye vægge de kan pryde i fremtiden.
Jeg kan godt løfte sløret lidt for de kommende malerier ….. ansigter kommer i fokus og jeg kan ikke vente med at komme igang. Derfor har jeg været på portræt malekursus hos dejlige Mette Lorentzen og det kan jeg på det varmeste anbefale. Her kan du se de to malerier jeg har været udfordret på på kurset:



Kære Lise, du er så sej og det skal nok gå 🙂 Glæder mig til vi skal lave noget fedt sammen 🙂
6rgamelogin makes getting into all the action a breeze. No messing about, just straight to playing, love it! Definitely try 6rgamelogin, its so efficient.
Gotta say, vb777vb77 is… a name. But the site itself is alright. Nothing super groundbreaking, but a solid choice if you’re looking for something familiar. Give vb777vb77 a whirl: vb777vb77