Kaffe, kunst og kærlighed – fjerner al besværlighed … sådan da 😉
Men det er alligevel lidt som i det gamle ordsprog med at leve af kærlighed og kildevand… Rigtig mange af mine gamle kolleger og venner fra nær og fjern forstår nok ikke rigtig min verden idag, jeg tror faktisk flere af dem tænker noget i stil med: Hvordan finansierer hun lige det eventyr?
Sandheden er at jeg ingen finansiering har og at mit eventyr har slidt rigtig meget på min økonomi. Dengang jeg arbejdede som leder i finans manglede jeg aldrig noget og der var råd til ferie flere gange årligt. Det har der ikke været de sidste fem års tid og jeg har ærligt nok også haft underskud i økonomien en del af tiden til trods for at jeg har spændt livremmen ind. Men det har ikke stoppet mig….
Nu har jeg siddet og set en del iværksætter TV og udsendelser om iværksættere der har brudt igennem og lavet store forretninger ud af deres drøm – og fælles for dem alle er, at de hele tiden har troet på deres projekt…. de blev ved selv om omverdenen sagde: Lad nu være….
Når de har mødt deres djævelske advokater har de med oprejst pande sagt, ja jeg tror på det kan lade sig gøre – og så har de ellers gjort det. Det har taget tid og kostet blod, sved og tårer, men de har gjort det
Jeg kender så sandelig godt fornemmelsen af de djævelske advokater som ind imellem lige skal prøve mit koncept af – så sent som i sidste uge mødte jeg det igen og ordene giver stadig genklang i mit hoved – Kan man leve af det?
Svaret må være: Jeg ved ikke om MAN kan leve af det – men jeg kan …. Sådan, nu har jeg forhåbentlig lagt låg på den en gang for alle…. 😉
Jeg står lige nu overfor det gennembrud jeg har knoklet så hårdt for så længe … og jeg lover dig for at det er kærligheden der har givet mig det sidste mod og det sidste overskud til at knokle videre mod målet….. han tror på mig, ellers ville vi jo ikke være der hvor vi er – og det er jeg så evig taknemmelig for …..
Jeg har besluttet at lave et foredrag om min rejse til trods for den jo selvfølgelig ikke er slut endnu – men måske kan jeg inspirere dig til at turde gøre noget ved din drøm uanset om du skal trodse omverdenen og gøre det du selv gerne vil …..
Torsdag den 22. oktober 2015 kl. 18.30-20.30 holder jeg foredrag om rejsen fra det trygge job i finansbranchen til mit liv som kunstner, og det er ganske gratis at deltage
Vil du lytte med og lade dig inspirere – så tilmeld dig her og skriv i beskeden at du gerne vil med
OBS – Der er kun plads til 15 personer, så skynd dig at booke din plads (Vi tillader os at tage et no-show fee på kr. 150 hvis du ikke dukker op uden at give besked – så ved du det 😉
Foredraget afholdes hos Kunst og Kaffe, Havnevej 45, 4000 Roskilde og kaffebaren holder åbent så du kan købe en lækker kop kaffe, the eller kakao.
Jeg glæder mig til at åbne op for posen og få en snak med dig om at leve af sin drøm

Jeg vil gerne med til kunst, kaffe og kærlighed
Vi kommer 2 personer
Jeg vil gerne høre foredraget d 22. okt. Tak
Jeg vil super gerne deltage
? Kh Mette Maya
Glæder mig til at se dig Jeanette 😉
Jeg har noteret at i kommer 2 personer Myanne 🙂 Glæder mig til I kommer 😉
Jeg har noteret du kommer Elisabeth, og jeg glæder mig til at se dig 😉
Vi ses Mette, jeg har noteret du kommer 😉
Jeg vil gerne deltage i foredraget.
Hilsen Ina
Hey, just wanted to say I’ve been having fun with 8okvip, got some lucky streak. Their offerings is more broad than expected. It’s looking pretty slick. Head over to 8okvip to join the party!
CasinoWinona es sinónimo de diversión y ganancias. Siempre encuentro algo que me gusta y los bonos son muy atractivos. You need to see!. casinowinona