Fusion er egentlig et interessant koncept – at fusionere noget er ikke uden udfordringer, men på sigt kan der komme noget virkelig fantastisk ud af det.

Nu sidder jeg i anden måned af min elskede fusionsfamilie med udfordringer der seriøst ligner “rocket Science”…. 2 meget forskellige måder at leve livet og hverdagen på, har mødt hinanden – og det er bestemt ikke uden udfordringer.

På det ene hold har vi strukturen, skemalæggerne og A-menneskerne, på det andet hold B-menneskerne, opvasken løber vel ingen steder og de impulsive handlinger ….. PYHA det giver kamp til stregen, og behøver jeg skrive hvilket hold jeg er på?  😯

Det er dælme svært og der skal slibes kanter. Ingen af måderne kan jo kaldes den “rigtige” måde at leve på, for hvem skal være dommer i den sag? Og rigtig i forhold til hvad? Og hvorfor er den ene måde mere rigtig end den anden? Nej her er nok kun en eller anden form for kompromis løsning mulig ….

Nu er jeg jo ikke så naiv at jeg tror at dette problem kun udfolder sig i en fusionsfamilie, for det ved  jeg godt ikke er tilfældet. Men når man er en fusionsfamilie er der bare endnu flere forhold at tage hensyn til. Skal mit barn der ikke er struktureret presses ind i kasser og bokse fordi et andet barn ikke kan leve uden? Skal jeg som mor tilsidesætte mit og mine børns behov for frihed til fordel for kasser og bokse fordi der er andre som er mest til planlægning og struktur? Hvor ligger den gyldne middelvej?

Ærligt nu har prøvet strukturen i lidt over en måneds tid, og jeg frygter at den på den lange bane kvæler min kreativitet. For mig vokser behovet for kontrol sammen med strukturen, og kontrol får jeg aldrig over de kreative processer, og jeg er derfor nødt til at være i stand til at slippe kontrollen for at udføre mit arbejde. Kontrol er for mig en hæmsko mens den for andre er deres styreværktøj – hvordan griber man sådan en konflikt an?

Jeg skal tit høre for min manglende organisering af ting – f.eks. at før jeg får sat en galleriskinne op ikke har planlagt at sætte øskner og snorre bag på et maleri, jeg på sigt gerne vil have op at hænge,   ….. hvad er der nu galt i det? Jeg opdagede at den person der satte skinnen op havde et behov for at færdiggøre processen helt og i hans hoved var det inklusiv opsætning af maleri – men maleriet havde jeg ikke sat øskner i, for jeg havde jo bare bedt om at få sat en galleriskinne op – ikke et maleri …. For ham var det roderi at en skinne hang uden billede – for mig en mulighed for at hænge et billede op når det passede mig ….

Kan du se hvor hurtigt verden kan gå i konflikt, fordi vi tolker og mistolker hinanden hele tiden – også i fusionssituationer er det en udfordring.

Og netop nu fusionerer jeg Powertex med både akrylmaling, lak og bister og det er heller ikke uden udfordringer. En betonfigur til at stille i haven påførte en veninde og jeg Powertex og det viser sig at den lak vi har brugt hiver Bisteren med ud så den regner af i regnvejr …. ikke så smart. For meget Powertex tilsat 3D flex revner …ikke så smart. Jeg kan godt blive grebet i processen og pludselig stå med et lærred fyldt med krakeleringer som jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med når jeg har akrylmaling på penslen ….. ikke så smart.

Alt i alt leger jeg bare en hel masse i hvert fald i mit atelier og omkring udfordringer i når jeg fusionerer forskellige produkter, og så må jeg jo konstatere at det er med udfordringerne vi allesammen lærer noget ….. så  jeg må prøve at lege lidt med udfordringerne i hjemmet så løser udfordringerne sig nok også der – uanset så ved jeg at der er noget fantastisk i vente på den anden side af udfordringerne 😉

Nogle fusioner har jeg fået kontrol over i de nye processer og dem vil jeg gerne lære videre til dig. Jeg har oprettet en lang række nye hold resten af året i år – så der er også plads til dig. Jeg har dig erfaret at jeg må sætte prisen en lille smule op for at få det til at hænge sammen, men hvis du overvejer at deltage så kan du skynde dig ind og booke en plads senest tirsdag – så får du det til den gamle pris 😉

Se alle kurserne her