De ser så søde og uskyldige ud – og det er de jo egentlig også. Men nogle gange, så går der en djævel i dem og de trækker så meget energi ud af deres mor, så det er lige før jeg går hjemmefra i arrigskab.

Ja det er lidt tabu belagt i denne sociale-medie-verden, hvor vi alle gerne vil fremstå som perfekte forældre, perfekte husejere, perfekte karrieremennesker, perfekte ægtefolk, perfekte havemennsker osv. Og jeg er ingen undtagelse, jeg ligger også under for det pres ind imellem, jeg prøver virkelig at arbejde med, at jeg jo godt ved, at alle har deres at slås med og at polere facaden på de Sociale medier ikke løser noget som helst i hjemmet.

Mine fantastiske, skønne og ualmindeligt lækre unger ….. skændes så det brager ….. ja højlydt og noget nær hele tiden ….

Det driver mig til vanviddets rand ind i mellem. Jeg har jo en tillært forestilling fra diverse medier om at et par piger i alderen 10 og 7 år lever side om side som bedste venner, og stiller op i modvind og medvind for hinanden hele tiden. De elsker hinanden ubetinget og smiler sødt og går med i legen når den ene inviterer …..

Bare ikke hjemme hos mig….

Jeg er voksen så jeg ved jo godt at en del af deres opførsel falder tilbage på mig – jeg har fejlet et eller andet sted i opdragelsen – eller har jeg? Er det mon ikke sådan hos de fleste med to piger i den alder? Eller er det virkelig så lyserødt i andre hjem som der skrives om på Facebook?

Mine tøser har selvfølgelig både en engel og en dæmon side – jeg har jo selv lært dem at begge sider er OK, ellers er man jo ikke et helt menneske. Ingen af os er jo kun engle hele tiden selv om jeg godt kunne fristes til at tro det, når jeg scroller ned af væggen fyldt med idyl og lykke. Jeg elsker skam også deres dæmon side – det er jo den der i sidste ende driver dem mod det de selv virkelig gerne vil opnå i livet. Jeg er selv opvokset som noget nær den største pleaser af voksne og autoriteter omkring mig, og det har jo ærligt bidt mig gevaldigt i bagen i mit voksne liv, så det ønsker jeg jo heller ikke at presse ned over mine egne børn…. De må gerne gøre lidt oprør og lære at være dem selv, men kunne de ikke bare en gang imellem droppe skænderierne og bare lege …. Jeg kan jo godt undres, for der sider helt sikkert en læser og tænker: “Jamen børn er jo bare et spejl af de voksne omkring dem” og her må jeg så sige at mit pleasergen for det meste sørger for at jeg ikke skændes med mine omgivelser, det er i hvert fald meget sjældent, og nu kan jeg så mærke at jeg igen komme i oprør indeni for det betyder så, at jeg måske ikke tager en konflikt når en er der, eller tilsidesætter mine egne behov lige til filmen knækker …….hmmm konklusion – go for it kids, skændes i bare, jeg ved jo I elsker hinanden, og jeg håber I får et langt og fantastisk liv hvor I holder fast i jer selv og hvem I er …..

Nå men som kreativ person der lige filosoferer lidt over et dagligt irritationsmoment, så ved jeg jo godt hvad den bedste kur for mig er, når bølgerne går højt, og jeg har lyst til at tage det ene barn og slå det andet med (bemærk, jeg gør det ikke, jeg har bare lyst 😉 …..

Det skal males væk …..

så nu finder jeg grejet frem, en kop god kaffe, lidt god musik, og så har jeg et par projekter, der skal have en kærlig hånd med at blive færdige. Så ved jeg at jeg er helt ladt op igen til de kære små kommer hjem og skændes videre 😉

God dag derude og husk hvis lysten kommer over dig, så giv dig selv tiden – kun du bestemmer over din tid 😉

Og mangler du inspiration, så kan jeg måske hjælpe med et par inspirationsdage – tjek dem her