
Victor på fem udtalte en dag: “Årh hvor er hun smuk, hende gad jeg godt være kærester med”,
“Hvem” spurgte Victors ven ” Hende der maler?”
Jeg når lige at sole mig lidt i rosen inden Victor udbryder – “NEJ, hende på maleriet selvfølgelig”
Denne lille historie om Victor foregik en dag jeg stod og malede på Institution Kongelyset i Slagelse. Her har jeg nemlig fået en …. ja, jeg fristes næsten til at kalde det en KONGE opgave 😉 Jeg har fået lov at male et “Alice i Eventyrland”-miljø på en kæmpestor væg, du kan få et lille indblik i maleriet på billederne her forneden.
Dette er egentlig en historie der ender stort set samme sted som den begyndte – nemlig med en stor fan af Johnny Depp. Den hurtige ved at Johnny Depp har spillet rollen som Den Gale Hattemager i Alice i Eventyrland filmen, den der kender mig godt ved, at jeg for en del år tilbage malede maleriet her (Johnny Depp Collagen), og netop det maleri banede vejen for mig til det KONGEprojekt jeg nu er igang med i Slagelse.
I 2012 havde jeg udfordret mig selv med Johnny Depp Collagen – ideen havde længe spøgt i mit hoved, men jeg var usikker på at kaste mig ud i det, da jeg netop var blevet alenemor. Som alenemor og iværksætter var jeg dybt afhængig af, at alt hvad jeg lavede også kunne give en indtægt, så jeg kunne få mad på bordet i det lille hjem. Johnny Depp maleriet var en af de der chancer jeg tog – “f… det hele … også økonomien – jeg har lyst”… og så gjorde jeg det.
Med hjertet helt oppe i halsen tog jeg maleriet med mig rundt på forårets og sommerens messer. Første messe var Valdemar Slot – glad og fro drog jeg afsted sammen med en veninde. Jeg havde skrabet pengene sammen til standen og eventyret og var så klar til at skulle sælge malerier i stribevis. Jeg solgte IKKE et eneste maleri på messen ikke engang en bestilling på et portræt kom umiddelbart hjem ….. Jeg var sååå presset på pengepungen, da vi kørte hjem fra messen, at jeg faktisk ikke anede mit levende råd – skulle jeg tilbage på arbejdsmarkedet, finde mig et job og så droppe hele min drøm?
Jeg samlede mig, erfarede at jeg trods alt havde udleveret omkring 250 visitkort på Valdemar Slot, så måske var markedsføringen af mig som kunstner slet ikke så dårlig. Midt på sommeren var det Dragør Kunstfestival – jeg havde tilmeldt mig og glædede mig virkelig til at udstille i Dragør og forhåbentlig sælge en hel stribe malerier så børnene og jeg kunne få en god sommerferie sammen. Igen – jeg solgte ikke et eneste maleri….. jeg var helt i kulkælderen, og vaklede mere end nogensinde- “hvad i alverden er det dog jeg byder mine børn?” var en af de mest tænkte tanker i mit hoved den sommer.
Men et eller andet holdt mig til ilden, for på trods af de manglende salg til messerne synes jeg jo det var det fedeste at male – så jeg fortsatte lidt endnu med at male på Johnny Depp collagen. Efter at maleriet have været slået op adskillige gange på Facebook blev det solgt ….. Jeg jublede som aldrig før og jeg var faktisk ikke engang færdig med maleriet. Det endte med på det tidpunkt at være det maleri jeg til den dato havde fået mest for.
På Valdemar Slot stod en mand og hans kone i standen ved siden af mig og min veninde. Manden havde flere gange været henne for at beundre mit værk af Johnny Depp. Jeg udleverede mit visitkort og den mand er faktisk daglig leder af Institution Kongelyset, og der har jeg efterfølgende haft en del rigtig gode opgaver – også ud over KONGE opgaven som jeg maler nu. For det var da helt naturligt at det bekendtskab som startede over Johnny Depp figurer skulle selvfølgelig fortsættes der (jeg skriver ikke “ende der”- for det skulle jo helst ikke ende med det 😉
Og hvad vil jeg så sige med alt det – jo at når enden er god er alting godt. For selv om du ikke sælger noget til en messe eller et arrangement du er tilmeldt, så får du altså en fantastisk mulighed for at så frø. Jo flere frø du sår jo nemmere bliver overlevelsen i sidste ende. Enden på eventyret på Valdemar Slot endte med nogle rigtig gode ordrer op til flere år senere end selve eventyret og for så vidt angår Victor og hans fascination af Alice i eventyrland – så er jeg helt sikker på han møder sin Alice når han bliver gammel nok til det. Og for mit eget vedkommende så er ridderen på den hvide hest for længst kommet forbi og har sunget sin serenade, og jeg forventer vi lever lykkeligt resten af vores dage – SLUT

Evening gamers, I started playing at e7777 and wanted to share how happy I am with them! Give them a chance and you might have the same experience I have! Check out all the great things that e7777 offers: e7777
Yo, checked out phbetvip the other day. Not bad, pretty slick. Might be giving it another look soon. See for yourself phbetvip